Previous Page  107 / 346 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 107 / 346 Next Page
Page Background

102

Næring, ikke blot fra Landbefolkningens, men ogsaa fra Bybefolkningens

Side, men ogsaa de store Byrder, der va r paalag t det, dels gennem Kon­

sum tionen, men mest af alt ved de store Kapitalanbringelser, som Næringen

krævede. Vi vil senere i udførligere Grad komme til a t beskæftige os med

a lt dette.

Endelig 28. April 1739 v a n d t Lauget den Sejr, a t et kgl. R esk rip t bl. a.

bestem te, a t der kun m a a tte være 50 Bagere i Lauget, og a t B agerrettig­

heden skulde følge 50 Bagergaarde. Ogsaa med de tte sidste vil vi senere

komme til a t beskæftige os.

Naar nu den unge, der agtede a t indtræde i Lauget og drive selvstændig

Næring, v a r naae t saa v id t, a t Mestersvendsaaret v a r overstaaet, den

nødvendige K ap ital b rag t til Veje, en »bekvem Vaaning, hvor han sin

Ovn saaledes skal lade ind rette, a t han deri foruden Ildsfare kan bage«,

va r købt eller lejet, saa stod det endnu tilbage for ham a t vinde Borger­

skab og gøre sit

Mesterstykke.

D ette skulde ifølge Skraaen forfærdiges i

Oldermandens Hus og i fire a f de ældste Mestres Overværelse. Selve

M esterstykket bestod i a t bage Hvedesimler, Rugsim ler og Skonroggen­

brød, og naar Mesterbagningen var færdig, skulde B rødet frembæres for

Magistraten, for a t denne kunne godkende eller forkaste Prøven.

Om Bekostningerne ved Indtrædelse i Lauget v a r der givet Bestemmelser

i Forordningen af 1681 (se ovenfor S. 88). Derimod va r der intetsteds

givet nogen som helst Forskrift om, hvad selve M esterstykkets Forfær-

digelse m aa tte koste, og vi ved heller in te t om, hvor meget den unge

Mester i det heromhandlede Tidsrums første T id har m a a tte t ofre paa

dette. Først 3. Marts 1756 udkom i H. t. et kgl. R esk rip t af 24. Februar

s. A. en R aad stuep lakat, der omhandlede, hvori M esterstykkerne bestod

og om, hvor meget Bekostningerne ved hvert Laug androg. Heri bestemmes

Udgifterne for Bagernes Vedkommende til 11 Rdlr. ialt, nemlig 2 Rdlr.

for Leje af Værktøj og Lokale, 2 Rdlr. til Laugskassen, 2 Rdlr. til Lig­

klædet, 2 Rdlr. til O ldermanden, 1 Rdlr. til Laugets fattige, 1 Rdlr. til

Laugsskriveren og 1 Rdlr. til Politibetjentene. Sam tidig bestem tes det,

a t der ikke til M esterstykkets Forfærdigelse m a a tte anvendes mere end

20 Rdlr. Det samlede Beløb kom saaledes højst op paa 31 Rdlr. Forbudet

mod T rak tem en t i Anledning af Mesterstykke opretholdtes, og hvis det

alligevel fandt Sted, skulde Aspiranten bøde 1 Rdlr. til Laugets fattige,

hver Mester, der havde deltaget i Gildet, 2 Rdlr. og O ldermanden, hvis

han havde væ ret til Stede, 4 Rdlr. Ved en ny P la k a t af 1. September 1762

gjordes der nogle faa Forandringer i de forskellige Beløb, saa a t den sam