111 / 346
106
efter de to halvaarlige Laugssamlinger, der hidtil var ud redet af Laugs-
kassen, frem tidig skulde betales af Deltagerne. Denne Vedtagelse vak te
dog Modstand hos flere, og paa Forsamlingen 20. December A aret efter
kom Misfornøjelsen til Orde. O ldermanden oplyste da, a t Udgiften til
A ftensm aaltid siden 1819, da Lauget erhvervede sit nye Laugshus,
succesivt var steget fra 12 å 13 Rdlr. til 60 å 66 Rdlr., og denne Udgift
kunde Laugskassen ikke bære. H an foreslog et Komprom is, hvorefter
Kassen skulde bære 25 å 30 Rdlr., men Sagen ud sattes, og først paa et
Laugsmøde 3. Maj 1839 vedtoges det, a t Laugskassen skulde udrede hele
Beløbet, men a t der kun m a a tte serveres for dem, der havde tegnet sig
i Forvejen.
Som næ vn t v ar der i Skraaen fastsat Mulkt for Udeblivelse, men det
toges i Tiden o. 1800 ikke saa alvorligt. Det fremgaar af Laugsprotokol-
lerne, a t Møderne ofte kun v a r sparsom t besøgt. Kun naar der va r alvor
ligere Sager paa Dagsordenen, indkaldte O ldermanden til Møde under
Mulkt for Udeblivelse. D ette skete saaledes 15. Oktober 1817, da der
udsendtes et Circulære, hvorpaa Laugets Medlemmer med Navns Under
skrift m a a tte bevidne, a t Indkaldelsen va r blevet forkyndt dem.
Foruden P ligten til a t deltage i Laugsmøde paalagde Skraaen ogsaa
Medlemmerne P ligt til
Ligbæring.
Der skulde dog kun tilsiges saa mange,
som der behøvedes til a t bære Liget, og Tilsigelsen skete efter Omgang.
F ritagne var kun de gamle og svagelige. Straffen for Udeblivelse var
1 Rdlr. Skraaen paabød, a t baade Mester, Mesters Kone, Børn, Svend,
Dreng eller Pige skulde bæres, men det fremgaar dog af Laugsbogen og
af Fortegnelsen over Mestre, der er mødt til Ligbæring, a t dette Paabud
ikke er blevet fulgt. Medens det af Laugsbogen 1655—65 fremgaar, a t
Lauget mødte og bar, naar en Mester, hans H u stru eller hans Barn førtes
til det sidste Hvilested, saa nævnes hverken da eller senere, a t Lauget
har givet Møde ved en Svends, langt m indre ved en Drengs eller Piges
Begravelse. Svendelauget har sikkert lige siden 1683, og vel ogsaa før
den T id, selv sørget for sine Dødes Begravelse, uden a t Mestrene har væ ret
tilsag t eller væ ret mødepligtige. Dette synes a t fremgaa af, a t Lauget
29. November 1754 vedtog a t følge den afdøde K rofader
Z a c h a r i a s
S ø r e n s e n ,
der var gammel Laugsbroder, og bære ham med det nye Lig
klæde. Det var altsaa ikke en Selvfølge, a t Lauget i de tte Tilfælde skulde
følge og bære.
Medens der i 1600-Tallet kunde være Tale om a t holde Gravøl (se
ovenfor S. 31), selv om dette maaske ikke har væ ret en almindelig Skik,