101
ved Skibene i København og holdt Svende til Fintbrødsbagning, som de
ikke alene solgte hos sig selv, men ogsaa førte omkring i Am tet og solgte
fra deres Vogne til Kroerne og andre udenfor Stadens Porte. Da disse
Bagere ikke bar den borgerlige Tynge som Byens Bagere og heller ikke
betalte nogen Konsumtion, kunde de sælge Brødet billigere end Laugets
Medlemmer, hvad der naturligvis i høj Grad skadede disse. Lauget kunde
kun betrag te Landsbybagerne som Bønder, og da det i Loven var forbudt
Bønder a t udøve noget Haandværk, krævede Lauget Myndighedernes
Indskriden. Det fremhævede stæ rk t, a t Kongens Kasse led haard t under,
a t Bønderne ikke betalte Konsumtion, og henviste iøvrigt til Konsum
tionsforordningen, der udtrykkelig forbød Brygning og Brænding til Salg
paa Landet. 30. Marts 1730 havde da ogsaa Amtmanden over Københavns
Am t givet Lauget Ret i dets Betragtninger, idet han nævnte Dato paa
Ballerup B irketing havde ladet læse et Forbud mod Bagning paa Landet
med Salg for Øje, men Forbudet havde ikke hjulpet det ringeste. 12.
Marts 1735 havde ligeledes Stiftam tm anden, der fandt den paaklagede
Bagning ulovlig, udsted t Forbud mod den, men heller ikke dette havde
hjulpet. Nu søgte Lauget om, a t det ved kongelig Resolution m aatte
blive forbudt a t bage nogen Slags fint Brød, af hvad Sort det end m aatte
være, og sælge det i Husene eller lade det køre omkring til Salg, ej heller
a t levere det til Kroerne eller andre paa Københavns Amt boende, alt
under en alvorlig Pengestraf eller a t lide paa Kroppen, men a t alle, som
vilde have fint Brød a t sælge i Københavns Amt indenfor en Afstand af
to Mil fra Byen, skulde være pligtige at købe det i København, og lige
ledes a t heller ingen paa Landet m aatte føre groft Brød og sælge det paa
Stadens Grund udenfor Portene. Endelig fornyede Lauget sin Ansøgning
om, a t der fremtidig kun m aatte være 50 Bagere i Lauget, idet der f. T.
var altfor mange, hvorved den ene tog den andens Næring, saa a t elleve
Bagere i Løbet af de sidste fem-seks Aar var bievne aldeles ruinerede.
Lauget henviste iøvrigt til, a t det var nødvendigt for en ny Bager, der
vilde etablere sig, a t være i Besiddelse af 4 å 600 Rdlr. til a t købe Rug
og Hvede sam t Brændsel for, og desuden skulde han købe eller leje sig en
Bagergaard, medens saadanne Byrder ikke hvilede paa andre Haand-
værkere, Tømrere, Murere, Skrædere eller Skomagere.
Laugets Andragende er gengivet her saa udførligt, fordi det som i en
Nøddeskal viser os alle de Vanskeligheder, som Lauget allerede da havde
a t kæmpe med, og som det i mere end et Aarhundrede efter skulde stride
en b itter Kamp med, det store Indpas, som det m aatte lide i sin lovlige