105 / 346
100
til Laugsbudet,
G e e r t s e n ,
der v ar h a a rd t trængende og manglede nødven
dige K lædningsstykker »som S trømper og Tørklæder«. Opfordringen blev
villigt fulgt, idet 47 Mestre tegnede sig for et sam let Beløb af 232 Rdlr.,
saa hvis Geertsen har købt S trømper og Tørklæder for alle Pengene, har
han sikkert h a ft nok af disse Beklædningsgenstande nogle Aar frem i
Tiden. Mulig har Geertsen lidt Skade under Bombardem entet, da Laugs-
huset, hvori han havde sin Bolig, blev stæ rk t m edtaget.
E fter nu a t have beskæftiget os med Laugets Embedsmænd og F unk
tionæ rer, vender vi os mod det samlede Laug.
Ved de af Christian IV i 1635 givne A rtikler bestem tes A n tallet af
Bagerne i København, Christianshavn ikke medregnet, til 30. Dette
Antal forhøjedes ved Skraaen af 1673 til 40, medens Skraaen af 1683
ikke fastsæ tter noget bestem t Tal. Da der heller ikke va r foreskrevet et
bestem t Antal af Bagergaarde, — de tte skete først senere, — krævedes
altsaa kun Borgerskab og Mesterstykke for Optagelse i Lauget. Det
varede dog ikke saa længe, førend Bagerne begyndte a t røre paa sig for
a tte r a t faa Lauget gjort til »sluttet Laug«. I 1728 indgav Lauget An
dragende om, a t det m aatte blive fastsat, a t der kun m a a tte være 50
Mestre i Lauget, men Andragendet blev ikke imødekommet. 24. Marts
1734 fremkom O ldermand
J a c o b S ø r e n s e n B e r g
med en ny Supplik,
hvori han henviste til Laugets tidligere Ansøgninger a f 18. Ja n u a r og af
F ebruar s. A. i samme Anledning. Han anfører, a t da Lauget ikke er et
s lu tte t Laug, er der mange, der nedsæ tter sig udenfor Lauget og ernærer
sig som Bagere. Forhen har det væ ret bestem t, a t der kun skulde være 40
Bagere i Lauget, men dette om fattede nu 50, hvorved mange v a r komne
i slet T ilstand, og det kunde befrygtes, a t denne vilde forværres, naar
end flere ned satte sig. Han henviste til, hvor stor Betydning det havde
for Kongen, a t Lauget bestod af vederhæftige og konkurrencedygtige
Folk, naar det gjald t Leveringer til Hær og F laade saavel i Freds- som
i Krigstid og til den store Nød, om tren t Halvdelen af Byens Bagere var
kommen i ved Branden 1728, og som de vel aldrig vilde slippe ud af,
hvis de fortsat skulde se sig fortrængt fra deres Næring. Heller ikke denne
Ansøgning blev bønhørt, og 24. J a n u a r 1737 indgik Lauget med en lang
Forestilling til de deputerede i General-Land-Økonomi- og Commerce-
collegiet. Lauget henviste til det store Indpas, der paaførtes det fra Lands
byerne i Københavns Am t, hv ilket yderligere forøgede Laugets slette
T ilstand, saa a t mange af Laugsbagerne ikke kunde subsistere. Navnlig
rettede Lauget sin Klage mod Bagerne i Lyngby, der baade købte Hvede