111
Inden vi forlader Episoden 1695 har det sin Interesse a t se, hvad Politi
mesteren 8. Jun i skriver i sin Erklæring over Bagersvendenes Klage over,
a t deres Laugstøj er blevet fjernet fra deres Krofaders Hus. Politimesteren
skriver bl. a . :
»Udi forrige Tider, da Bagersvendene, ligesom andre Haandværkere og gjorde,
havde deres gamle Skraa og Vedtægter at rette dem efter, har de, som vel
bevidst er, nogle Gange om Aaret, særdeles naar Fastelavn var, holdt deres
offentlige Sammenkomster og Gilder, straffet hverandre indbyrdes og oplagt
tillige nogle Tønder 01 og Fordrik, hvor da Svendene hver for sig har givet en
Skænk eller Drikkekar af Tin paa ungefær en Pægels Størrelse med deres Navn
paa at drikke af, men naar nogen fremmed Svend ankom, som ej tilforn havde
været i deres Kro eller i deres Forsamling, eller og en Dreng blev gjort til Svend,
da skulde samme uddrikke Velkomsten, hvilket er et stort Sølv-Drikkekar, som
kan gives henved 3 Potter 01 udi og Bagersvendene samtlige har bekostet, til
hvilken Sølv-Velkomst der findes 40 Skilter, som skal hænge paa samme, naar
de skal drikke deraf, og er samme Skilter smaa Sølvplader med de Svendes
Navne paa, som det har givet til Velkomsten; der findes og 24 smaa Sølvbægre,
som i lige Maade er giorte til at drikke af.«
Hvorhen Svendene har fly ttet deres Kro eller Herberg efter Hans
Hassenbergs Død vides, som sagt, ikke. Men et er sikkert, at trods For
ordninger og Dom vedblev Svendene a t holde Herberg.
Selv om Svendene havde deres Herberg hos en privat Værtshusholder,
har Mestrene dog øjensynligt haft noget Indseende med dette, thi da
Lauget 22. Oktober 1700 andrager Politimesteren om, a t en ny indrettet
Protokol over Svendenes Tidepenge maa blive autoriseret sam t tilført en
Ordre om, a t Mestrene skulde indeholde Tidepengene i Svendenes Løn,
og a t der hvert H alvaar af Skriveren skulde forfattes et rigtigt Mandtal
over Mestrenes og Svendenes Navne, bad Lauget samtidig om Tilladelse
til hos Hans Hassenberg at lade indrette et
Krankekammer
med en Seng
til to (!) syge Personer, saaledes som andre Haandværk havde det. Lige
ledes vilde Lauget have Tilladelse til paa Hassenbergs Hus a t udhænge
Bagersvendenes Herbergskilt, for a t tilrejsende Svende kunde vide, hvor
Herberget var og der søge Tilflugt, indtil de kunde komme i Arbejde og
»ikke komme i Liderlighed og blive forførte«, ligesom Mestrene der kunde
henvende sig for a t faa Svende.
At der trods Forordningens Forbud mod Svendesammenkomster har
fundet saadanne Sted, og a t det har knebet stæ rkt for Myndighederne
a t faa Svendene til a t holde deres Lystighed indenfor sømmelige Grænser,
derom vidner bl. a. de talrige Klager, der fremkom over, at Svendene