Previous Page  116 / 346 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 116 / 346 Next Page
Page Background

111

Inden vi forlader Episoden 1695 har det sin Interesse a t se, hvad Politi­

mesteren 8. Jun i skriver i sin Erklæring over Bagersvendenes Klage over,

a t deres Laugstøj er blevet fjernet fra deres Krofaders Hus. Politimesteren

skriver bl. a . :

»Udi forrige Tider, da Bagersvendene, ligesom andre Haandværkere og gjorde,

havde deres gamle Skraa og Vedtægter at rette dem efter, har de, som vel­

bevidst er, nogle Gange om Aaret, særdeles naar Fastelavn var, holdt deres

offentlige Sammenkomster og Gilder, straffet hverandre indbyrdes og oplagt

tillige nogle Tønder 01 og Fordrik, hvor da Svendene hver for sig har givet en

Skænk eller Drikkekar af Tin paa ungefær en Pægels Størrelse med deres Navn

paa at drikke af, men naar nogen fremmed Svend ankom, som ej tilforn havde

været i deres Kro eller i deres Forsamling, eller og en Dreng blev gjort til Svend,

da skulde samme uddrikke Velkomsten, hvilket er et stort Sølv-Drikkekar, som

kan gives henved 3 Potter 01 udi og Bagersvendene samtlige har bekostet, til

hvilken Sølv-Velkomst der findes 40 Skilter, som skal hænge paa samme, naar

de skal drikke deraf, og er samme Skilter smaa Sølvplader med de Svendes

Navne paa, som det har givet til Velkomsten; der findes og 24 smaa Sølvbægre,

som i lige Maade er giorte til at drikke af.«

Hvorhen Svendene har fly ttet deres Kro eller Herberg efter Hans

Hassenbergs Død vides, som sagt, ikke. Men et er sikkert, at trods For­

ordninger og Dom vedblev Svendene a t holde Herberg.

Selv om Svendene havde deres Herberg hos en privat Værtshusholder,

har Mestrene dog øjensynligt haft noget Indseende med dette, thi da

Lauget 22. Oktober 1700 andrager Politimesteren om, a t en ny indrettet

Protokol over Svendenes Tidepenge maa blive autoriseret sam t tilført en

Ordre om, a t Mestrene skulde indeholde Tidepengene i Svendenes Løn,

og a t der hvert H alvaar af Skriveren skulde forfattes et rigtigt Mandtal

over Mestrenes og Svendenes Navne, bad Lauget samtidig om Tilladelse

til hos Hans Hassenberg at lade indrette et

Krankekammer

med en Seng

til to (!) syge Personer, saaledes som andre Haandværk havde det. Lige­

ledes vilde Lauget have Tilladelse til paa Hassenbergs Hus a t udhænge

Bagersvendenes Herbergskilt, for a t tilrejsende Svende kunde vide, hvor

Herberget var og der søge Tilflugt, indtil de kunde komme i Arbejde og

»ikke komme i Liderlighed og blive forførte«, ligesom Mestrene der kunde

henvende sig for a t faa Svende.

At der trods Forordningens Forbud mod Svendesammenkomster har

fundet saadanne Sted, og a t det har knebet stæ rkt for Myndighederne

a t faa Svendene til a t holde deres Lystighed indenfor sømmelige Grænser,

derom vidner bl. a. de talrige Klager, der fremkom over, at Svendene