63 / 346
58
i Restancer om tren t 27 Dir., 8 Læderspande og et Sølvskilt. 7 Ju n i s. A.
udtoges af Laugets Lade 100 Sldlr., der betaltes til
J
ø r g e n
G
r u n d t m a n n
og
J
o c h um
G
e w e r t
,
der paa ganske Laugets Vegne og efter dettes fri
Vilje havde b e ta lt dette Beløb til Dr.
P
o u l
M
o t h
til Kongens Baadsfolk.
Der er a abenbart her Tale om et Krigsoffer. Det var jo m idt under Svenske
krigen. S. D. fik
J
o c h um
E
n g e l
5 $ for et »Stunde Glas« (Timeglas), han
havde skaffet Lauget.
29.
Maj 1662 bestod Formuen af: Laugspenge 64 Rdlr., Frinatspenge
8 Rdlr. og Fattiges Penge 64 Rdlr. Derimod nævnes Drengepenge ikke i
de senere Regnskaber.
Restancer var almindelige, og som det ses af det ovenfor under November
1656 anførte, kunde de løbe op til anselige Beløb. Men Lauget havde
skrappe Midler a t bringe i Anvendelse, n aar det gjald t om a t inddrive dem.
Saaledes befalede Lauget 22. Ju li 1662 Svendenes O ldermand a t forbyde
Svendene a t arbejde for
M
i c h e l
M
e n t z
, J
acob
S
ø r e n s e n
, J
o c h um
E
n g e l
, P
e t e r
T
h om s e n
og
M
a t h ia s
R
a b a k o f f s k y
,
førend disse havde
b e ta lt Lauget de dem idøm te Bøder.
B landt
Pligterne
, ikke blot over for Offentligheden, men ogsaa over for
Lauget var naturligvis den a t bage og falholde godt og lovligt Brød, og
Gang paa Gang fremkom Oldermanden i Laugsmøderne med Formaninger
herom og advarede Brødrene.
Som ovenfor nævn t m aatte den nyindtrædende Laugsbroder hø jtideligt
love ikke a t aabenbare for nogen, hvad der forefaldt indenfor Laugshusets
fire Vægge. D ette Løfte kneb det undertiden med a t holde, og 29. Maj 1665
klagede Oldermanden i et Laugsmøde over, a t han ikke kunde tale et Ord
inden Laugets Døre, uden a t det bragtes videre udenfor, og
C
la u s
L
a n g
-
h o l t
,
der forøvrigt selv senere blev O ldermand, m aa tte erkende, a t det
va r ham , der ikke havde kunnet holde tæ t. Paa e t Laugsmøde 1. April
1669 vedtog Brødrene, a t den, der brød sin Tavshedspligt, skulde vide, a t
han havde b ru d t sin Laugsed og derfor straffes paa sine tre Fingre som
Meneder.
Det va r ikke alene om Laugets Forhandlinger, der var p aab ud t T av s
hed. Ogsaa naar en Broder straffedes, — og det skete, som vi nedenfor skal
se, ofte, — forbødes det de andre Brødre a t »forekaste« ham Forseelsen,
naar han havde erlagt sin Bøde og »saa længe han sig tilbørlig anstiller.«
Der kunde naturligvis ogsaa forefalde andre Forpligtelser indenfor Lau
get. Saaledes var Brødrene 3. September 1656 forsamlede paa Laugshuset,
fordi Borgmestre og Raad havde befalet, a t de den førstkommende og