66 / 346
61
og var tilfreds og lovede de nævnte Dokumenter forderligst a t fremskaffe.«
30. August fremviste Mathias sine Papirer, hvoraf det fremgik, a t han havde
væ ret Mester, hvor han tidligere havde boet. Det blev saa meddelt ham,
a t hans Begæring efter Haandværks Brug skulde blive efterkommet, dog
a t han først skulde holde Fæstensøl og vinde Borgerskab. Derhos skulde
han til Lauget erlægge 60 Rdlr. for a t blive forskaanet for a t arbejde sine
to Aar hos en Mester i Am tet, og endelig skulde han bage sit Mesterbrød.
28.
Maj
1663
fremkom for aaben Lade
C
lau s
L
a n g h o l t
,
forrige Bager
og Borger i Helsingør, og begærede Optagelse, idet han vilde indtræde i
M
o r t e n
B
o h ls
Laug. E fter a t han havde forevist sit Fødsels- og Lære
brev sam t ærligt Skudsmaal og Afsked fra Lauget i Helsingør, og ingen
vidste noget a t sige ham paa, blev han erkendt for værdig til a t indtræde
i Lauget, dog skulde han først betale, hvad Morten Bohi skyldte til
H
ans
P
e t e r
K
l e in
og til Lauget, derefter vinde sit Borgerskab og bage sit
Mesterbrød.
8.
September 1664 begærede Bager paa Christianshavn
C
hristian
M
ilow
a t blive Broder i Lauget, idet han havde tilkøb t sig
J
acob
Z
irt
-
zows Laugsrettighed. Ogsaa han skulde naturligvis, da Christianshavn paa
den Tid var en selvstændig Købstad, først vinde sit Borgerskab og derefter
bage sit Mesterbrød.
Af de tre sidste Indførsler, der alle gælder Mænd, der havde væ ret Bor
gere og Mestre andre Steder, fremgaar det, a t man ikke under noget Vil-
kaar frafaldt K ravet om Bagning af Mesterbrød og altsaa ikke stillede
dem gunstigere end Svende, der vilde være Mestre. Grunden hertil skal
vi senere se.
1668
gik det
M
ik k e l
L
y t k e n
mindre heldigt. Han havde tilsagt Enken
efter Bager
C
h r is t ia n
P
l ø n n ie s
Ægteskab og derved vundet hendes
Laugsrettighed og var blevet optaget i Lauget, men efter et Skænderi
med hende forlod han hendes Hus og flyttede sine Ting bort. Da det her
efter ikke blev til noget med Ægteskabet, frakendte Lauget ham 3. Juli
den erhvervede Laugsrettighed, der gik tilbage til Enken, men tillod Mik
kel a t arbejde som Svend paa Lauget. Hans Mesterværdighed blev saa-
ledes kun en stakket Glæde.
»19. November 1657 fremkom Bagersvend
P
eter
T
homsen
og begæ
rede a t blive en Mester og en Laugsbroder udi det lovlige Bagerlaug. Og
da ingen havde noget a t besvære sig over ham , blev hans Begæring imøde
kommet, og det tillodes ham a t indtræde i
H
a n s
S
abell s
Laug og Laugs
rettighed, naar han erlagde 200 Sldlr., som den undvegne Hans Sabell