70 / 346
65
denne næppe har bestaaet alene i den Tønde 01, den nyoptagne blev til
pligtet a t give for sin Forseelse med Mesterbrødsbagningen, navnlig da
ikke naar der var »mange fornemme fremmede« til Stede, og da man heller
næppe kan formode, a t det var Lauget, der udredede Mesterkosten, maa
det have væ ret den nye Mester, der var »den glade Giver«. Men det var jo
altsaa en yderligere Udgift ved Indtrædelsen i Lauget. løvrigt savner vi
ganske E fterretninger om, hvori Mesterkosten har bestaaet.
Indførslen 2. Jun i 1663 om det spildte 01 er iøvrigt meget interessant,
fordi den i Erindringen genkalder Bestemmelsen i Svendenes Gildeskraa
af 1403 P un k t 32, hvorved der fastsattes S traf for Ølspild.
Naar nu alt dette var overstaaet, Borgerskabet vundet, Mesterbrødet
bagt, Optagelsen i det lovlige Am t havde fundet Sted og Mesterkost var
givet, saa forestod der endnu den unge Mester en Prøvelsestid. Det var
Yngsteaaret.
Ifølge § 6 i Skraaen af 1623 skulde den sidst i Lauget ind
komne tjene Lauget efter Oldermandens Befaling, tilsige til Laugsmøde
og til Ligstævne eller besørge andre nødvendige Æ rinder, der vedrørte
Kongen, Byen eller Lauget, og han var saaledes Laugets »Stik-i-Rend-
Dreng«. Han var pligtig til a t blive i denne Bestilling, indtil en ny Mester
indtoges i Lauget, og det var naturligvis meget ubestem t, naar dette fandt
Sted. Yngsteaaret v ar derfor et meget elastisk Begreb; det kunde vare
Uger, og det kunde vare langt mere end et Aar. Forsømte han sin Bud
tjeneste, straffedes han i Følge Skraaen hver Gang med 2
#
til Lauget og
de fattige. Det var naturligvis ikke morsomt for en ung, nyetableret
Mester, der skulde til a t oparbejde sin Forretning, saaledes evigt og altid
a t skulle staa paa Pinde, saa snart Oldermanden kaldte. Ganske vist var
Lauget ikke særligt talrigt. Af en »Fortegnelse paa Bagernes Navne, efter
som de udi Lauget indkomne er« fra 1649 fremgaar det, a t der nævnte Aar
var 17 Bagere i København, og i Følge Indkvarteringsm andtallet af De
cember 1659 var der paa dette T idspunkt 25 Bagere, men det tog jo dog
nogen Tid a t naa rund t til dem, da de jo boede spredt over hele Byen.
Ifølge Skraaen af 1623 skulde Bagerne forsamles paa en bestem t Dag i
hver Uge, men dette overholdtes ikke, saaledes som allerede vist ovenfor.
Alligevel faldt der som Regel fire å fem Møder pr. Maaned og alene det
betød jo adskilligt »Renderi« for yngste Mester, naar han skulde rund t og
tilsige 25 Steder i Byen fire å fem Gange om Maaneden. Det fremgaar
da ogsaa af Laugsbogen, a t der ikke sjeldent kom Modvilje frem hos de
yngste. 22. April 1658 klagede saaledes Oldermanden over, a t
B
artholo
-
mæus
M
øller
ikke alene havde siddet sin Bestilling som yngste Mester
H. Hjorth-Nielsen: Københavns Bagerlaug.
5