70
Svendene har aabenbart tag et, hvor der var noget a t faa, ja har end ikke
undset sig for a t bage for Fuskere eller for »Bagere uden Lauget« og altsaa
arbejde mod dettes Interesser. Da der saaledes 10. September 1663 holdtes
fastende Stævne, blev samtlige Svende »alvorligt paam indede og advarede,
a t hvilken Bagersvend, som efter denne Dag understaar sig a t arbejde for
Fuskere imod Am tet, skal han ej vide sin Mulkt, men efter Forseelsen efter
Brødrenes Sigelse tilbørlig straffes.«
Ifølge § 19 i Skraaen af 1623 skulde den Svend, der forsømte sin H u s
bonds Arbejde Dag eller N at, straffes efter Oldermandens og Hossiddernes
Sigelse, eftersom de befandt Forseelsen stor eller liden. Paa Laugsmøde
28. Ju li 1656 betalte
H
a n s
H
e n r ik s e n
en halv Sldlr., som hans Svend
Jochum havde forb rudt, fordi han havde holdt »Fri-Nat«, og gennem de
femten Aar, som de to gamle Laugsbøger beretter om, træffer vi ofte No
titser om erlagte »
Frinatspenge
«, d. v. s. mere eller m indre frivilligt erlagte
Bøder for F rinæ tter og Fridage. 30. Marts 1658 betalte ni Mestre F rin ats
penge, 2 $ for hver N at eller Dag. En af Svendene havde ho ld t fri i 7
Næ tter og 7 Dage, en anden i 4 Næ tter og 4 Dage, de øvrige mindre. 13.
Ju li betalte
M
orten
T
ramp
ikke m indre end 5 Sldlr. i Frinatspenge for
sin Svend, og 15. September betalte en Laugsbroder Bøder for en Svend,
der havde holdt fri i 8 Døgn. Det var slet ikke saa ringe en Ind tæ g t, Lauget
mellem Aar og Dag oppebar i Frinatspenge.
Om
Drengene
indeholder Laugsbøgerne ikke ret meget.
20. J a n u a r 1657 fremkom for Lauget
J
en s
N
ie l s e n
,
Anthoni Bagers
Læredreng, i sam tlige Mestres Nærværelse og foregav, a t han høj ligen
havde forb rudt sig imod sin Mester, idet han i ti Dage, sin Mester ganske
uv itterlig t, havde forladt sin Mesters Hus. »Begierede Naade og ikke Ret,
og a t hans Forseelse m aa tte eftergives ham.« Da Drengen havde gjort
offentlig Afbigt og erholdt sin Mesters Tilgivelse, blev det foreholdt ham
herefter a t være sin Mester og Mesterinde hørig og lydig og ikke i nogen
Maade modvillig findes eller forse sig imod dem. I modsat Fald skulde
dette Forlig være forbrudt, og han ikke genantages af nogen ærlig Mester
her i Staden. Sam tidig blev han idøm t en Mulkt paa 11 Rdlr., 10 til Lauget
og 1 til de fattige, og Oldermanden modtog Drengens Forskrivning her-
paa, idet Beløbet skulde betales inden førstkommende Søndag. E nten har
Drengens Anger ikke væ ret oprigtig, eller ogsaa har han ikke set sig i S tand
til a t skaffe de 11 Rdlr., th i Laugsbogen har følgende Tilføjelse: »Denne
Anthonii Læredreng entvigte strax herefter fra sin Mester.«
I Skraaen af 1623 §§ 20 og 21 er der givet Bestemmelser om Drengenes