69
sin Stridighed og Trodsighed imod Oldermanden og sine Medtjenere i sin
Mesters Hus.
Lauget var Dommer i Stridigheder mellem Svende og Mestre, og sjældent
skete det, a t Laugets Afgørelser indankedes for højere Instans. Men Lauget
havde ogsaa Midler til a t faa sine Afgørelser ført igennem.
17.
Marts 1659 klagede
J
ochum
T
h ed l e r
for aaben Lade over, a t en af
hans Svende havde forladt sit Arbejde uden Tilladelse og begærede, a t
ingen af Laugsrnestrene m aatte fordriste sig til a t give ham Arbejde,
hvilket blev lovet, men 30. Maj s. A. m aatte
J
ochum
E
ngel
bøde 1 Sldlr.
for a t have an taget Svenden.
7. Jun i 1659 klagede Jochum Engel over sin Svend Oluf, der Kl. 10 om
Aftenen havde nægtet a t sigte til en »Mulder-Sur«. Svenden, der blev frem
kaldt, erklærede hertil, a t der ikke havde væ ret Rugmel i Huset, og at han
altsaa ikke havde kunnet sigte. R esu ltatet var, a t de begge erkendtes
skyldige, Mesteren, fordi han ikke havde haft Rug i Huset, Svenden, fordi
han havde nægtet a t sigte, og hver idømtes de en Mulkt paa 3 $ til de fat
tige. — En salomonisk Dom. — Samme Dag blev
B
artholomæus
M
øller
kendt straffældig for a t have givet Jochum s Svend Arbejde uden Jochums
og Oldermandens Vidende. Det kostede Bartholomæus 2 Rdlr., men sam
tidig fik Jochum en Bøde paa 1 Rdlr. og tilpligtedes a t betænke de fattige,
fordi han i Oldermandens Bagers havde overfaldet Bartholomæus med
Skældsord.
Om Svendelønnen ved vi in tet i denne Periode. Derimod ved vi af et
P ar Indførsler i Laugsbogen, a t Begrebet Drikkepenge ikke var ukendt.
20. September 1659 berettede
B
artholomæus
M
øller
paa sin Svoger
ske
A
n thon iu s
M
ey e r s
Enkes Vegne, hvorledes hun efter gammel Sæd
vane henimod Svendenes Vandretid havde spurgt sin Knæder og sin
Svend, om de vilde blive i Arbejde hos hende i den kommende Vinter.
Hertil havde de svaret Nej, og Svenden havde yderligere sagt, a t han ikke
vilde blive hos hende for a t hugge Brænde, naar der ingen Drikkepenge
faldt af, med mindre hun vilde give ham 1 Rdlr. ugentlig, hvilket hun for
mente var imod al Ret.
21. Februar 1660 androg Lauget Magistraten om, a t der m aatte blive
givet Svendene Ret til a t forlange 1 dansk af hver Skæppe Mel, som Bor
gerne lod forbage hos Bagerne, idet Svendene undertiden fordrede mere,
end Folk med god Vilje vilde give, og man ønskede nu a t faa dette For
hold ind i faste Former. Magistratens Svar kendes ikke.