76 / 346
71
Ind- og Udskrivning, men Skraaen fastsæ tter in tet om Læretidens Længde,
og det har derefter formentlig væ ret overladt den paagældende Mester og
Drengen selv a t blive enige herom. 17. November 1663 vedtog Lauget
imidlertid, a t ingen m aatte antage en Dreng i Lære for mindre end to
Aar, og det hvad enten han før havde væ ret i Lære andet Steds eller ej.
E fter a t vi nu i det foregaaende har set, hvad de to gamle Laugsbøger
har a t berette om Oldermænd, om Laugets økonomiske Forhold, om
»Laugstøjet«, om Brødrenes P ligter overfor Lauget, om Ligbæring, om
Optagelse i Lauget og om Afstaaelse af Laugsrettigheder, om Svende og
Drenge og meget andet, kommer vi til det sidste, men ikke m indst
interessante og absolut det, der optager den største Plads i Laugsbøgerne,
nemlig hvad disse beretter om
Fuskeri
, om
Indpas
i Næringen sam t om
Stridigheder indenfor Laugsbrødrenes Kreds. Skal man regne efter de
gamle Bøgers Beretninger, saa har Bagerne omkring 1600-Tallets Midte
ingenlunde væ ret fredelige Folk. De fleste Stridigheder skyldtes det
Indpas, som de paaførte, hinanden, idet den ene solgte Brød for nær den
andens Dør.
Som nævnt i § 13 i Skraaen af 1623 var der efter den høje Øvrigheds
kristelige og naadige Betænkning befalet visse
Bagerboder
, hvorfra Bagerne
fremtidig skulde holde deres Brød til Fals, medens der fremtidig ikke
m aatte sælges Brød fra Bagernes Vinduer.
Trods Bodernes Oprettelse har Torvehandelen dog ikke helt været op
hørt, th i 6. August 1660 foreholdt Oldermanden Laugsbrødrene det ulov
lige Brødsalg, der fandt Sted adskillige Steder og særligt paa Torvene, ikke
saa meget af fremmede som af Bagerne selv til deres eget Fordærv og Ruin.
Dertil svarede Brødrene, a t de gerne saa, a t der en Gang for alle blev truffet
en Ordning, hvorved god Skik og Orden indførtes, og erklærede a t ville
ophøre med a t sælge Brød paa de om tvistede Steder og i enhver Henseende
ville rette sig efter, hvad Lauget vedtog. Paa fastende Stævne 25. Sep
tember s. A. forespurgte Oldermanden Brødrene om, hvorvidt de begærede,
a t der skulde opbygges nye Boder, og hertil svarede Brødrene Nej. A tter
15. Oktober var Boderne til Behandling i et Laugsmøde, idet Oldermanden
spurgte, om Laugsbrødrene vilde, a t de offentlige Boder skulde vedblive
a t bestaa, eller om de skulde afskaffes. Hertil svarede Brødrene, a t Bo
derne fremtidig skulde være afskaffede, og hvis en Broder i Frem tiden be
ny ttede en Bod, skulde han første Gang give til S traf 5 Rdlr., anden Gang
10 Rdlr. og saaledes dobbelt for hver Gang, ligesom Brødet konfiskeredes.
Under denne Forhandling nævnedes følgende Boder: en under Stadens