78 / 346
73
Høkersker og Boder og derved drev stor Næring til Skade for de øvrige,
»hvorved vi fattige ganske ruineres«, og de bad derfor Patronen om at
holde alvorligt Indseende hermed, »saa a t vores Laug ikke skal fordærves«.
Denne Høkerhandel var et stad igt Stridens Emne ikke blot hele 1600-
Tallet igennem, men ogsaa langt senere, og det synes, som om saa godt som
alle Laugets Brødre har gjort sig skyldig i dette Forhold.
Ved Siden af dette Indpas i Næringen, som Brødrene forvoldte hinanden,
florerede det Indpas, der forvoldtes Laugsbrødrene af udenforstaaende, og
det var ikke blot Folk, der ikke havde andet a t leve af, der forsaa s ig ; men
ogsaa Folk, der drev anden Næring, gjorde Lauget Indpas. Saaledes ind
stævnede Lauget 1. og 2. December 1642 for R aadstueretten en hel Række
Fuskere, hvoriblandt træffes: Jens Tømmermand, Carsten Skibstømmer
mand, Søren Rasmussen Skræder, Jørgen Rasmussen Vognmand og Peder
Bertelsen Skræder. Jørgen Rasmussen Vognmand træffes a tte r 26. J an u a r
1648 sammen med Mathias Murmester. Det var selvfølgelig Folk, der, som
saa mange andre af Byens Indvaanere, selv v ar i S tand til a t bage, men
som ikke modstod Fristelsen til a t sælge af deres Hjemmebagning.
Ogsaa udenlands fra øvedes der Indpas overfor Lauget. 10. August 1656
var der Laugsstævne, hvor Oldermanden æskede Brødrenes Mening om,
hvorledes man skulde forholde sig overfor en Skipper, hvem Oldermanden
og Underfogden Dagen før havde frataget en Del Rostockerbrød, som han
solgte fra sit Skib. Lauget enedes om a t indstævne Skipperen for Retten.
Det er naturlig t nok, a t en saa efterspurgt og let afsættelig Vare som
Brød, en Vare, der tilmed bagtes i ethvert nogenlunde velsitueret Hjem,
der ejede en Ovn, hvori der kunde bages, m aatte blive et kærkomment
Objekt for Fuskeri, og det er ingenlunde usandsynligt, a t det netop er det
store Fuskeri fra udenforstaaendes Side, der har affødt det stærke Ind
pas, som Laugsbagerne paaførte hinanden, og som var en stadig Kilde til
Strid og Spektakel indenfor Lauget. Men hvad enten Konkurrencen blev
paaført Bagerne udefra, eller de selv paaførte hinanden den under mere
eller mindre loyale Former, saa er det sikkert det store Indpas, som Lauget
led under, der gjorde, a t Bagerne omkr. Aar 1700 var blevet saa fattige,
som de blev.
Det var imidlertid ikke blot det Indpas, som Bagerne paaførte hinanden,
der voldte evige Stridigheder indenfor Lauget. Vi skal blot anføre et Par
enkelte Tilfælde fra Laugsbogens første Aar paa Stridigheder, der ikke
skyldtes Konkurrence.
Ved fastende Stævne 16. Oktober 1656
Kl. 8
Formiddag fremkom
H
e n