84 / 346
T IDEN FRA 1680 TIL OMKR ING 1860
B
egyndelsen af 1680’erne er præget af Regeringens Bestræbelser for
a t bringe Forholdene indenfor Haandvæ rket i faste Rammer. Ikke
blot udkom 23. December 1681 Forordningen om Laugene i Købstæderne
i Danmark og Norge og 6. Maj 1682 Forordningen om Haandværkssvende
og Drenge, men i Løbet af de nærmest følgende Aar udstedtes desuden
nye Skraaer for femten Laug, hvoriblandt Københavns Bagerlaug, hvis
Skraa er dateret 23. Jun i 1683. Under denne kom Lauget til a t leve og
virke, ligetil Næringsloven af 1857 for stedse ophævede de gamle Laug
i deres hidtidige Skikkelse.
Vi skal ikke paa dette Sted komme nærmere ind paa de enkelte Be
stemmelser, som Forordningerne af 1681 og 1682 giver, idet der under
Skildringen af Laugets Historie bliver Lejlighed til a t berøre de vigtigste
af. dem, men indskrænke os til a t gengive selve Skraaen. Denne lyder
saaledes:
Vi Christian den Femte, af Guds Naade, etc., giøre alle vitterligt, at eftersom
Vi allernaadigst for got og raadsomt haver befunden, adskilligt udi Laugene,
saa vel her udi Vor Kongl. Residentz Stad Kiøbenhavn som over alt udi begge
Vore Riger Danmark og Norge (som til Misbrug og adskillige Inconvenientier
kunde give Anledning) at afskaffe, og til den Ende for hvert Laug i sær ny Ar-
ticler at lade forfatte, have Vi allernaadigst forundt og givet, saasom Vi og her
med forunder og giver Bagerne efterskrevne Articler hvor efter de sig allerunder
danigst skal rette og forholde; Og ej efter denne Dag understaa sig nogen ny
Vedtægt eller anden Anordning imellem sig selv at giøre, saa fremt de ikke der-
fore ville stande til rette og straffes som vedbør.
1
.
Ingen maae sig af Bager Handverk ernære, med Svenne og Drenge at an
tage og holde eller Bager-Ovn at lade opsette, førend hand haver taget sit Bor
gerskab og er i Bager-Lauget indskrevet; forseer sig nogen herimod, bøde første
gang 4 Rdlr., anden gang dobbelt saa meget, og tredie gang straffes paa Kroppen.
2
.
Bagerne skal have en Oldermand, som toe Aar derved skal forblive, og naar
nogen afgaar, da skal samtlige Mestere ved fleeste Stemmer tre af deres Mid
del Magistraten paa Raadstuen foreslaae, udaf hvilke de haver en at forordne,
som dennem synes best og dygtigst dertil at være, mens dersom ingen af de