83 / 346
78
gamle Laug, efter a t Zünften havde hersket over dem i ca. halvtredie
Aarhundrede.
Det københavnske Bagerlaug har næppe i særlig høj Grad væ ret præget
af Zünften. Der er ikke bevaret nogen Grusz, saaledes som det er Tilfældet
med flere andre Laug. Og vi ved, a t i 1761 var Lauget i Bekneb for Svende,
idet de udenlandske Svende rejste bo rt og erklærede, a t der ikke var
noget Bagerlaug i København, og da Laugets Mestre henvendte sig i Ud
landet for a t indforskrive Svende, fik de det haanlige Svar, a t Svendene
ikke var sindede a t arbejde hos dem, der ikke havde noget Laug, og derfor
kun va r Fuskere, og siden lade sig afstraffe, naar de kom paa andre Steder
udenlands. D ette haanlige Afslag er fra 1764, altsaa kun faa Aar efter, a t Sven
dene havde faaet deres Skraa af 1756. Denne skal vi senere komme tilbage til.
Alligevel maa, denne Periode, da der a abenbart i Ud landet har hersket
nogen Misfornøjelse med det københavnske Laug, und taget, Lauget have
væ ret anset som zün ftigt og anerkendt som saad an t, th i ellers vilde det
ikke kunne have h aft den store Invasion af tyske Svende, som det bevisligt
havde, baade før og senere, endda i saa høj en Grad, a t den ene af de to
Oldgeseller skulde være en Tysker.
Vi skal dog ikke her komme nærmere ind paa Zünften, der næppe nogen
sinde indenfor Bagerlauget har spillet den store Rolle, som den gjorde
indenfor flere andre Laug. Dette faar ogsaa en Bekræftelse derved, a t
Lauget, den store tyske Invasion til Trods, har væ ret i mærkelig ringe
Grad præget af Tyskhed.
Af den ældste bevarede Borgerskabsprotokol, Aarene 1699— 1723,
fremgaar det, a t der i disse 24 Aar var 68 Personer, der optoges i Lauget.
Af disse 68 var 28 født i det egentlige Danm ark, 7 i Norge, 11 i Sverige,
11 i Holsten og 8 i Tyskland, medens der for 3 Personers vedkommende
ikke er anført Fødested. Af den næste Borgerskabsprotokol, 1724—48,
ses det, a t 78 Personer i dette T idsrum v a n d t Borgerskab som Bagere. 31
af disse v ar født i det egentlige Danm ark, 9 i Norge, 3 i Sverige, 18 i Hol
sten, 15 i Tyskland, 1 i Frankrig. Af de i T idsrumm et 1699— 1748, altsaa
om tren t 50 Aar, optagne 148 Mestre v a r saaledes kun 23 født i det egen t
lige Tyskland, medens 29 var født i Hertugdømm erne, men af disse sidste
har utvivlsom t langt den stø rste Del h a ft ty ske Navne og væ ret ty sk
talende. Alligevel naar altsaa det tyske E lem ent ikke op paa mere end ca.
en Trediedel. Naar Lauget dog i Offentlighedens Øjne kom til a t sta a som
særligt tyskpræget, skyldes det sikkert først og fremmest det i en lang Pe
riode stæ rk t overvejende Antal tyske Svende, der var i Arbejde i København.