80 / 346
75
Dør, hvilket Anthonius forlangte, a t han skulde bevise. E fter a t de var vist
udenfor, idøm te Lauget Michel 1 Rdlr. i S traf for hans Uhørsomhed og
Æreskælden for aaben Lade, ligesom Anthonius, der ikke synes a t have be-
gaaet noget, blev idøm t
y2
Rdlr. i Straf. Anthonius var føjelig og betalte
straks, men Michel forlod Mødet i Trods og vilde ikke forlige sig. Senere
paa Dagen var han dog blevet afsvalet, betalte sin Bøde og forligte sig
med Anthonius.
Det faar være nok med disse enkelte Eksempler hentede fra de smaa,
uanselige Laugsbøger, der, som det vil ses af det ovenfor fremdragne,
rummer saa talrige Bidrag til Laugets Historie indenfor et enkelt Tids
rum af 1600-Tallet.
Ovenfor er flere Gange om talt, a t Begivenhederne skete »for aaben Lade«.
Laden var et af Ziinftens helligste Klenodier. I den gemtes Laugets Doku
menter, deriblandt først og fremmest Skraaen, paa hvilken Laugets R ettig
heder grundedes, men ogsaa andre Papirer af Vigtighed for Lauget, Obli
gationer og Værdisager. Naar Oldermanden havde kaldt til Orden, og Laden
var aaben, skulde al indbyrdes Tale forstumme, og kun Laugets Forhold
tu rd e behandles under sømmelige Former.
Zünften kom til Danmark i Begyndelsen af 1600-Tallet, b rag t hertil
af de rejsende Svende. Vi har af Svendegildets Skraa fra 1403 set, at
Svendevandringerne allerede da ikke var noget ukendt Fænomen, og vi
har ogsaa set dem nævnt i Laugsbøgerne 1655— 1670. Dels tvungne af til
tagende Overproduktion af Svende, dels for a t lære ny t og se andre Egne,
Sæder og Haandværksbrug drog de unge Svende bort fra det Sted, hvor de
havde ud staaet deres Læretid. Vandringsaarene blev saaledes en Fo rt
sættelse af Læreaarene, og først naar den unge Svend havde vandret sin
Tid, ansaas han indenfor mange Laug, hvor Vandringerne var et fastsat
Led i Uddannelsen, for dygtig til a t blive Mester. I Bagerskraaen af 1623
Pk t. 21 hedder det, a t der efter udstaaet Læretid skal meddeles den nye
Svend et Lærebrev, »paa det de dermed maa vandre og sig bedre forsøge,
naar det dennem godt tykkes.« Af Skraaen fremgaar det ikke, a t Vandrin
gen skulde gælde Udlandet, men givet er det, a t den i de fleste Tilfælde
gjorde det, ligesom de mange tyskprægede Navne, vi finder indenfor Bager-
lauget, saavel indenfor Mester- som indenfor Svendekredsen, tyder paa
et rigt Samkvem med Udlandet, og da navnlig med Tyskland. Og det var
her, Zünften tidligst blomstrede frem og bragtes videre til Nabolandene
ved Svendenes Rejser. Hvad var da Zünften? Det var hele den Kæde af