79 / 346
74
r ik
K
och
for aaben Lade og beklagede sig over
J
ochum
T
h e d l e r
,
der for
nogen Tid siden i Motzfeldts Kælder (paa H jø rnet af Købmagergade og
Løvstræde) havde overfaldet ham med Ukvemsprd og bl. a. sagt, a t han
skulde være Aarsag til Jochum s Ulykke. O ldermanden spurgte da straks
Jochum , om der var tilfø jet ham nogen Ulykke enten af Lauget eller af
Henrik, hvortil Jochum m aa tte svare Nej. Derefter forligtes P artern e, gav
hinanden Hænder og erkendte ikke a t vide andet om hinanden, end hvad
godt var.
En Maanedstid senere gik det betydelig t livligere til i Laugshuset. Paa
et Møde
24.
November kom
H
a n s
J
aco b s en
og
J
acob
S
ø r e n s e n
op a t
skændes om noget Kompagnibrød, d. v. s. Brød bag t for et af Handels
kompagnierne. Hans skæ ldte Jacob ud for en letfærdig Kumpan og sagde,
a t han havde løjet som en Skælm, Hundsfot og Flegel og greb en Kande,
som han vilde slaa Jacob med, hvilket dog blev afværget. O ldermanden
rejste sig og formanede P artern e til Skikkelighed og til a t tale sig til R ette
i Beskedenhed. Da ingen af dem vilde høre paa ham , blev de v ist udenfor,
medens O ldermanden og Brødrene raadslog om, hvorledes S triden bedst
kunde bilægges. E fter a t Parterne a tte r va r kald t ind, spurgte Oldermanden
dem, om de vilde forlige sig og bøde den ringe S traf, som Lauget vilde
idømme dem, for a t Øvrigheden ikke skulde besværes med Sagen. Hertil
svarede Hans, a t han ikke vilde undergive sig nogen S tra f udover en lille
Kendelse til de fattige og blev iøvrigt ved med sine Skældsord, hvorfor
Jacob slog til ham. De greb saa hinanden i H aa ret og tum lede hinanden om
paa Gulvet, saa a t Laugsbrødrene m aatte skille dem. O ldermanden fore
ho ld t dem, a t hvis de ikke vilde høre op med deres Ufredelighed, m aa tte
de holde sig borte fra Lauget, indtil Sagen var blevet forligt for Øvrig
heden, men det v ar som ta lt for døve Øren, og Parterne skiltes som F jen
der. 11. December var der fastende Stævne, og d et viste sig da, a t Hans
Jacobsen var udeblevet, hvorfor to Laugsbrødre sendtes til ham for a t
forhøre, af hvad Aarsag han ikke, trods lovlig Tilsigelse, havde givet Møde.
Hans lod svare, a t han ikke formaaede a t komme, med m indre der blev
send t Heste og Vogn efter ham. Men iøvrigt vilde han ikke forlige sig i
Striden med Jacob Sørensen. E fter dette blev der a tte r sendt to Laugs
brødre til ham , men hvorledes Sagen endte, vides iøvrigt ikke.
6.
Maj 1658 førte Oldermanden Klage over
M
ichel
M
entz
og
C
hr is ten
S
t u b
,
og ved denne Lejlighed overfaldt Michel
A
n th o n iu s
M
e y e r
med
»meget grove Ukvems- og ærerørige Ord«, skæ ldte ham for en falsk Mand,
der skilte ham fra hans Næring og holdt Brødkone og Fuskere for hans