73 / 346
68
H
a n s
T
h ie s e n
blev Hossidder. D ette varede til 12. J a n u a r 1659, da Jen s
Christensen tra a d te tilbage, og Hans Thiesen blev O ldermand med
M
orten
T
ramp
til Bisidder. Det fremgaar ikke af Laugsbogen, a t Svendene havde
nogen som helst Indflydelse paa, hvem der blev deres O ldermand og B i
sidder, og de har ganske utvivlsom t m a a tte t finde sig i a t adlyde den
Oldermand og den B isidder, som Mesterlauget forordnede.
H elt let har det næppe altid væ ret a t faa Svendene til a t lystre. 19. Ok
tober 1665 fremkaldte O ldermanden for aaben Lade Svendenes O ldermand
og Bisidder, idet det va r kommet til Kundskab, a t Svendene forleden
Søndag Aften havde d rukk et tre Tønder 01, medens to va r det sædvan
lige. Svendenes O ldermand erklærede, a t han havde væ ret syg og derfor
ikke kunnet være til Stede, hvorfor han havde »overgivet Kommando«
til Bisidderen. Hvor lidt Kommando, denne havde ha ft over Svendene,
fremgaar af, a t han havde p ro testeret mod, a t den tredie Tønde blev
stu kk e t an, men a t Svendene svarede, »at de paa eget Forsvar vilde gøre
det.« Den N a t er sikkert adskilligt Brød blevet bag t daarligt.
Ovenfor er næ vn t, a t O ldermanden skulde gaa til Svendenes Laugshus
for a t affordre dem deres Skraa. Laugshuset kaldes dog oftere for Sven
denes Kro, i daglig Tale og helt op omkring Midten af forrige Aarhundrede
for »Bagerkroen«. Det var hertil, Fagets vandrende Svende søgte, naar de
kom til Byen for a t søge Arbejde, og her va r der, naar »Vandretiden«,
d. v. s. Skiftetiden, indtraf, altid aaben t Hus. 20. Maj 1657 be retter Laugs
bogen saaledes om en Episode, der havde fundet Sted »forleden V andretid,
som Svendene da vaager paa deres Kro.« En af Svendene havde da fratag et
Skafferen hans Skafferstok, og da det blev foreholdt ham a t forlige sig
med Oldermanden og Svendene, erklærede han, a t han ikke vilde have
noget med dem a t gøre. Samtlige Mestre beordrede da Svendenes Older
m and a t forbyde den opsætsige Svend a t arbejde, indtil han havde forligt
sig med Svendene eller med hele Lauget.
Vandringen, R etten til a t forlade Pladsen og søge ud, baade for a t se
og a t lære, Vandringen, der i saa høj Grad gennem hele Laugstiden var et
saa hø jt sk a tte t Gode, som Drengen saa hen til med Længsel og som den
aldrende Svend eller den bosatte Mester mindedes med Glæde, kunde,
efter Laugsbogen a t dømme, ogsaa blive anvend t som S traf. 2. Ju n i 1663
blev det saaledes af Lauget paalagt
M
orten
Z
irtzows
Svend H enrik a t
vandre Aar og Dag, »eftersom han meget ufinligt havde begegnet sig i
sin Mesters Hus,« og s. D. fik
J
ochum
E
ngels
Svend Oluf samme S tra f for