det første vi fornam Fienden ville besøge os: da berøver vi
GUD sin Ære, og maa frygte, GUD kommer igien, og giver
os i vor egen Magt, at hand viger fra os, og lader os hielpe
os selv. Men naar vi ville, Gud skal have alleene Ære for
alt dette Verk: Betænker vi, hvad Fordeel Fienden tog os
med, og vi undrer, saasom vi ikke selv vide eller betænke
kan, hvorledes vi saa længe haver holdet det ud, vi af
Roed og Grund overveyer vor Formue, og giver Agt paa,
hvor mærkelig og ubegribelig dette Verk af Gud er dreven,
at den Fiende, som tænkte at udtære og udæde os, og paa
os at indlægge sig udødelig Ære og Navn, er Tid efter
anden selv udtæret, ja, haver svækket sig selv, og indlagt
sig ævig Beskjæmmelse. At saa høyt som hand var af alle
anseet og ophøyet, før hand begyndte Beleyringen for
Kiøbenhavn, saa dybt er han af ald Verden nedtrykt med
Forundring over saadan Forandring, at den som tilforn
ikke turde se paa Svensken vredelig, sætter sig nu op mod
hannem, som at vil træde paa ham dristelig. Og om vi
vores Indgangs Lykke i vores Siæland vilde maale og veye
efter deres Udfart her af Landet igien, maatte vi staae som
bestyrzet og vide ikke, hvad vi skal sige om den Lykke de
havde at komme herind med. Det syntes ligesom 6 Dage
vare dem for lange, før de komme herind, nu syntes 7
Uger dem alt for korte til at komme her fra igien, nu er
her nogle tusinde slagne for Kiøbenhavn, nogle tusinde
slagne og fangne i Fyen, nogle mange døde her i Landene,
nogle mange fra dem aftakkede og bortløbne, og end dertil
med saa mangfoldige Fartøy af Skuder, Pramme, Ferier,
Smakker og Skiberum, baade af Fremmede, Hollænder og
andre, som lader sig nok se med Umage at bringe dem her
fra Landet: Saa at naar man ligner og regner det eene
mod det andet, maa man i høyeste Maade forundre sig,
hvorledes de kunde saa snart og gesvinde komme hid,
efterdi de med slig Langdrægtighed komme bort herfra
igien. Dog Landsens feede Kost savnes i sin Tiid. Hvo maa
sig ikke herover forundre, og synderlig naar vi overveyer
efterfølgende Omstændigheder: Der Fienden ankom for
Kiøbenhavn den 11. Augusti 1658, var vores Soldater og
120