127 / 331
meget faa Amagere fik Tid til at redde sig med deres
Qvæg ind til Christianshavn.
Denne Landgang havde iøvrigt nær kostet Kong Carl
Livet; thi en dansk Officeer, Major Vandervec, der var
bleven taget tilfange af de Svenske, blev af disse tvun
gen til at vise Veien, da man efter Landgangen i Dragør
marcherede mod Kjøbenhavn. Han fandt imidlertid Lei-
lighed til at undslippe og komme ind i Byen, hvor han
underrettede Kongen om de Svenskes Stilling, og tilføiede,
at man ved et hurtigt Udfald muligviis kunde fange Carl
Gustav selv. I en Hast blev der holdt Krigsraad, og da
Generallieutenant Schack, der havde kjendt Vandervec
i flere Aar, forsikrede om hans Troskab, blev Udfaldet
bestemt. En Underretning som Vandervec havde faaet
i den svenske Leir, om at Hollænderne ikkun laa 2 Miil
norden for Kronborg, ventende paa god Vind til at staa
Sundet igjennem, blev modtagen med Jubel i Kjøbenhavn,
og bidrog ikke lidet til at Angrebet paa den svenske Leir
ved Dragør blev foretaget.
Kong Frederik førte selv sine Tropper, der bestode af
Livgarden, 250 Ryttere, noget Fodfolk og 4 smaae Felt
stykker. Under Kongen commanderede Gyldenløve og
Johan Ahlefeldt. Da de Svenske saae denne lille Skare
rykke ud af Byen, indtoge de en Stilling ved Hollænder
byen. De Danske angrebe og kastede dem, og i vild Flugt
stormede Svensken til sine Fartøier. Kong Carl, General
Wrangel og Prindsen af Sultzbach vare nær bleve tagne
tilfange, og reddedes kun ved Vagtmesteren Gustav Baaz
Levonhjelms Dristighed, idet denne vendte de Danske
mod sig selv, og imidlertid skaffede Kongen Tid til at
redde sig ud i et Fartøi. Major Vandervec red i hele Træf
ningen om med en ladt Pistol i Haanden, søgende efter
Kongen af Sverrig, ja skal endog have sigtet paa ham,
men blev forhindret i at skyde ved den omtalte Levon-
hjelm, der ved denne Leilighed blev tagen tilfange. Kong
Frederik vendte i Triumph tilbage til Kjøbenhavn, og lod
her afholde en almindelig Takkefest for den vundne Seir.
Nogle Dage efter dette Uheld for de Svenske kom Kong
8*
115