124 / 331
paa Amager, der nær havde bragt Carl X Gustav i dansk
Fangenskab.
Disse Ting vil vi læse i en af de hundredaarige Beretnin
ger. Den er anonym, men skrevet med en Varme, der til
Tider minder om den, man finder i Ordvalg og Sætnings
bygning i den ældste — den 300 aarige — som følger i
næste Kapitel:
Den 10de September fik man i Kjøbenhavn at vide, at
Kronborg var gaaet tabt; Kong Frederik havde betroet
Commandoen her til Paul Beenfeldt, Carl Brunnow og
Christopher Bilde. Den Første, som var Øverstkomman
derende, gjorde i Begyndelsen gode Anstalter til Forsvar,
ja sendte endog Bud til Kjøbenhavn, at han vilde forsvare
Fæstningen til det Yderste. Imidlertid blev han ikke sin
Beslutning tro, men lod sig føre bag Lyset af den svenske
General Wrangel, saa at Danmark tabte Kronborg alene
ved hans Lettroenhed. Man bildte ham nemlig ind, at
Kjøbenhavn var erobret, og for at gøre det end mere tro
ligt, affyrede man i den svenske Leir Glædesskud, af
brændte Fyrværkerier, m. m. Denne tilsyneladende Glæde
i den fjendtlige Hær, forskrækkede Besætningen paa
Kronborg, og da man i Forveien var misfornøiet, efter
som man i den senere Tid ingen Sold havde faaet, be
gyndte Enkelte at rebellere og fordre Fæstningens Over
givelse. Da Wrangel tillige lod sige, at Enhver vilde blive
nedhugget, som ikke strax overgav sig, capitulerede man
den 6te September 1658. For udvist Malconduite blev
Beenfeldt og Brunnow dømte fra Livet, men af konge
lig Gunst benaadede. Bilde maatte gaae i Landflygtighed.
At Kronborg saaledes var falden i Fjendens Hænder var
dobbelt farligt for Kjøbenhavn; thi for det Første fik de
Svenske begge Sider af Sundet i deres Magt, hvorved
de kunde beskyde de passerende Skibe, og for det andet
fik de en Mængde svært Beleiringsskyts.
Den 14de September begyndte de Svenske at fyre fra
et ved Vartou opført Batteri, der havde ti Kanoner af
svær Kaliber, paa Prammen »den stumprumpede Hund«
og det lille ved Siden af denne beliggende Skib Høienhald,
112