paa 30 svære Kanoner kappede sine Ankertove og stak
af ned mod Køge Bugt. Men alle de øvrige Skibe blev
taget; mange af dem var lastede med Levnedsmidler og
Sager, der kom den belejrede By til stor Nytte.
Paa Bremerholm blev Helt og Bredal og deres Mand
skab modtaget af Kongen og en stor Skare Borgere, da
Flotillen i den tidlige Morgenstund lagde ind med sit rige
Bytte og sine Priser og Fanger.
*
En Begivenhed, der greb dybt ind i Byens Liv, indtraf
kort efter det første Udfald, formodentlig direkte foran
lediget af de Erfaringer, man havde høstet ved Afhøring
af de indbragte svenske Fanger: Da standsed’ Orgelvær
kers Klang, og Kirkernes Klokker maatte hverken ringe
eller slaa.
Det skete den 15. August, og Forbudet kom til at vare
lige til 31. Oktober, da alle Klokker klang til Taksigelse
for den Hjælp, som naaede frem med den hollandske
Flaade.
Det var en Ting, der virkede knugende paa Folk i den
lille By med de mange Kirker. Det var Kirkernes Klok
ker og Sangværk, der gav hele Rytmen i Borgerens Liv.
Det var Orglernes brusende Toner, der var hans Dages
Musik — den eneste, han kendte. Denne Tavshed — og
dette paabudte Mørke, der fulgte med Forbudet mod Lius
og Lygte paa høje Lofter og i Taarne — det var at tage
alt Liv og al Glans ud af den københavnske Hverdag. Det
var Krig — og Uhygge.
*
Der er endnu et Par Ting, der maa nævnes, før vi gaar
over til at læse de knappe, mærkeligt gribende Beretnin
ger om alt — stort og smaat i samme knappe Maal — i
det følgende Kapitel »Den ældste Beretning«. Disse Ting
er blandt andre: Kronborg-Affæren, den sørgelige, hvor
Danmarks Kamp let kunde være tabt, blot fordi en svag
Mand, som aldrig skulde havde været Fæstningskom
mandant, lod sig intimidere af Fjenden — Jacob Nielsen
Dannefærd’s opmuntrende Bedrift paa Søen — og Affæren
111