StormenPaaKøbenhavn

at modtage Pardon og blev dræbt. En svensk Major faldt

ligeledes. I en lukket Skanse indesluttedes en Oberstløjt

nant, fire Kaptajner, 11 Løjtnanter og Fændriker med 450

Underofficerer og Menige og overgav sig paa General

Schacks Opfordring. Kun et halvt Hundrede af de svenske

Soldater naaede tilbage. Resten blev liggende paa Val

pladsen.

I Løbet af de to Timer, de danske Tropper holdt Stillin

gen, lykkedes det dem at ødelægge alle Værker og Løbe

grave, fornagle Kanonerne eller skubbe dem i Vandet.

6 Kanoner — en med den tyske Kejser Ferdinand d. III’s

Navnetræk — bragte de med sig ind i Byen som Krigs

bytte.

Selvfølgelig bragte denne voldsomme Kamp ogsaa Tab

blandt de Danske. Beretningerne noterer 35 Døde og 79

Saarede. Af Officerer faldt en Kaptajn, blandt de Saarede

var 3 Obertsløjtnanter (blandt dem Niels Rosenkrantz),

og Studenterne, der deltog med stor Tapperhed i Kampen,

havde en Saaret; Haandværkssvendene, der her for første

Gang aftvang de militære Deltagere Beundring, havde 2

Saarede. Resten fordeltes paa de regulære Tropper. Mange

af de Saarede var stærkt medtagne af Forbrændinger og

havde svære Saar i Ansigtet. Det saas tydeligt, at det var

en ganske ualmindelig haard og forbitret Kamp, de kom

fra.

Af den meget korte Omtale, dette betydningsfulde og

tappert gennemførte Udfald faar i Præsten Hiørrings sam

tidige Beretning (se efterfølgende »Den ældste Beretning«

under Dagbogsblade), vil man se, at »da blev mangen

statelig Kiøllert og Kiortel, af Fløyl og foret med Floss

soldt af vores Soldater, fra Svenskens Krop afdragen.«

Man maa sige, at den danske Overkommando ikke hvi

lede længe paa de vundne Laurbær. Generaludfaldet vakte

naturligvis Glæde og nyt Kampmod i København —

selv om det ogsaa bragte Krigens Gru ind til Beskuelse

109