paa nært Hold. Medens Sejrsfølelsen endnu var levende
foretoges den næste energiske Indsats. Allerede den føl
gende Nat førtes et virkningsfuldt Stød mod Svenskerne
tilsøs.
Fjenden havde samlet et stort Antal Skibe i Kallebod-
strand, formodentlig som Led i Planer om at gøre Land
gang paa Amager. At miste Amager vilde betyde at miste
Fæstningens Spisekammer. Det var derfor af stor Betyd
ning at ødelægge det svenske Foretagende — og det maatte
blive Flaadens Sag.
Men den danske Flaade var det jo sørgeligt bevendt
med. De fleste danske Orlogsskibe laa aftaklede og ube
mandede, paa Bedding eller i Dok, da Svenskerne lagde
sig foran København efter Fredsbruddet. Den danske
Flaade maatte i høj Grad føle sig henvist til Defensiven
og havde stort Besvær med at beskytte sig selv. Flere
ældre Skibe var ofrede til Sænkning som Afspærring
foran Havnen, og tre af de største og stærkest armerede
Orlogsskibe maatte ustandselig ligge paa Vagt ud for Told
boden for at forsvare Indsejlingen.
Nu samlede Viceadmiralen Nicolaus Helt og Ekvipage
mesteren, Kommandør Peter Bredal et Antal større og
mindre Kanonbaade i Holmens Kanal (der jo virkelig
var en bred og sejlbar Kanal dengang, ikke som nu en
brolagt Gade) med en Besætning paa ialt 180 Mand. Hver
Kanonbaad førte en svær Kanon i Stævnen og var arme
ret med Dobbelthager (svære, fast affuterede Bøsser)
langs Siderne og derudover med Haandgranater. Ved Mid
nat overfaldt denne Flotille aldeles overraskende den sven
ske Flaade. En Fregat, der tilhørte Admiral Wrangel,
blev entret og erobret efter en Kamp, der førtes helt
ned til Bunden af Skibet, Mand mod Mand, med Hugger
ter og Pistoler. De fleste om Bord faldt, Resten toges til
Fange; og Skibet blev stukket i Brand, efter at man først
havde fjernet dets 10 dejlige Kanoner, som alle var taget
fra den danske Flaade efter en Kamp ved Bremen det
foregaaende Aar. Nu kom de hjem igen i en Tid, hvor
der var god Brug for dem. Et stort svensk Orlogsskib
110