128 / 331
Carl atter i Livsfare; da han nemlig i en Baad vilde begive
sig til Kronborg, blev han overseilet af et af sine egne
Skibe og havde nær tilsat Livet. Da han nu tilmed fik
Underretning om Hollændernes Ankomst, var han over-
maade fortvivlet, og skal have yttret, at Lykken var vegen
fra ham, siden han begyndte at beleire Danmarks Ho
vedstad.
Kjøbenhavn blev imidlertid atter meget heftigt be
skudt i disse Dage, da Svensken haabede at bringe den
til Overgivelse, før den hollandske Flaade kom. Dog bleve
Borgerne dem intet Svar skyldige. En 12 pundig Kugle,
der blev udskudt fra Østerports Bastion, traf den svenske
Major Schwerin, som han stod paa Vartou Volde, og lod
skyde ind mod Byen, saaledes, at den tog Kjødet af begge
hans Laar, uden at gjøre Benene Skade.
En anden Kugle tog Hovedet af en Polak, der stod
Skildvagt i Vartou Kaalhave, og medens Kuglen fortsatte
sin Vei ind igjennem Murene paa denne Bygning, og
indeni et af Værelserne slog Benet over paa en svensk
Constabel, fløi Polakkens Hoved hen og dræbte en svensk
Lieutenant, der stod tæt ved.
Medens Kjøbenhavns Indvaanere forsvarede sig saa
tappert, vare Danmarks Allierede eiheller uvirksomme.
Brandenborgere og Polakker fordreve Svensken fra Sles
vig og Jylland, men hærjede her værre end Fjenden
selv; navnlig vare de sidste meget slemme og begik fryg
telige Grusomheder mod Indbyggerne. Da de imidlertid
ingen Skibe havde, og den danske Flaade, der laae i
Kjøbenhavn, ikke kunde løbe ud for de Svenske, kunde de
ikke komme over til Øerne.
*
Saadan lyder Fortællingen om de mærkeligste Dage i
Københavns 800-aarige Tilværelse. Mange Gange har Kø
benhavn været i Fare, og ikke altid er det lykkedes at
rejse et Forsvar som det, Dronning Philippa gennemførte
paa Kong Erik af Pommerns Vegne. Det er ikke ene-
staaende, at Borgerne deltog i Byens Forsvar i 1658—59.
116