126 / 331
tage svensk Tjeneste. Aldrig saasnart var Skibet kom
met under Seil fra Helsingør, førend Dannefær, der havde
fattet den Plan at overrumple Besætningen, der tildeels
var gaaet ned at sove, underrettede sine Landsmænd
derom. Efter nogen Tøven gik de ind paa hans Forslag, og
medens Dannefær gik agterud og opfordrede Skipperen
til at overgive sig, fik Bønderne i en Hast alle Lugerne
tilspærret og det paa Dækket værende Mandskab bag
bundet. Skipperen, der vægrede sig, blev skudt, og Styr
manden, hvem Dannefær holdt en Pistol for Brystet, tvun
get til at styre til Kjøbenhavn, hvor Skibet lykkeligt an
kom. Dannefær blev for sin raske Daad forfremmet til
Ritmester, og da han senere under Beleiringen end yder
mere udmærkede sig, forærede Kongen ham flere Godser
paa hans Fødeø Møen. Bønderne, der vare ombord, og
som havde været Vornede, bleve fri. — Da den svenske
Flaade i nogle Dage fjernede sig fra Byen, lykkedes det
12 Baade, ladede med alle Slags Varer samt 160 Soldater
fra Lolland, at smutte ind til Byen.
Opmuntrede af denne Undsætning, forsøgtes nu et
Udfald med 150 Mand, bevæbnede for Størstedelen med
Segler og Morgenstjerner. Disse anfaldt om Aftenen med
stor Tapperhed de uden for Byen arbeidende Svenske,
og nedlagde henved 100 Mand, men maatte, da der kom
Undsætning, trække sig tilbage til Fæstningen. Forbit
relsen var da saa stor paa begge Sider, at endog enkelte
Personer gik ud for at omkomme hinanden. Saaledes havde
de Svenske mærket, at nogle af Byens Besætning daglig
gjorde Ild paa et bestemt Sted ved Vartou. Her nedgra
vede de om Natten en Granat og lagde Løbeild til den,
saa at de Danske, da de næste Dag kom til Stedet og
gjorde Ild paa, selv tændte den an. Ved dens Sprængning
bleve 15 Mand dræbte og saarede.
Da den svenske Flaade vendte tilbage for Byen, be
nyttede den sig af et meget taaget Veir til at landsætte
300 Ryttere og 1100 Mand Fodfolk ved Dragør. I en Hast
havde de bemægtiget sig hele Øen, hvor de gik ødelæg
gende frem og hærgede og brændte alle Steder. Kun
114