125 / 331
som de endog om Natten søgte at entre, dog uden Held. —
Da den hollandske Flaade senere kom, blev Høienhald
forlagt ud i Kalleboderne.
Den 22de September begyndte de Svenske at skyde med
to store Morterer, som de havde taget fra Kronborg. Den
mindste kaldte de den brandenborgske Løve, den største
den brunsviske Buk; til denne sidste havde de kun 6
Bomber, som de havde faaet lavet meget kunstigt og
fyldt med brændbare Sager, som de troede endelig maatte
kunne stikke Ild paa Byen. Den første Bombe, der blev
kastet ud af denne Morteer, faldt paa en Mødding i Dron
ningens Have uden for Vesterport. Den anden faldt i
Stranden, den tredie sprængte Morteren og anrettede
stor Ødelæggelse blandt de Svenske, hvorover man i Lei-
ren fik den Tanke, at Kjøbenhavnerne maatte kunne
»trolde«, som de kaldte det.
Den 1ste October gjordes et heldigt Udfald, hvorved
Carl Gustav mistede henved 500 Mand. Ved dette og de
foregaaende Udfald udmærkede navnlig Commandanten
i Kjøbenhavn, Generallieutenant Schack og Ulrik Chr.
Gyldenløve sig.
Den 3die October bleve Kjøbenhavns Borgere meget
forundrede over at see en svensk Fregat for fulde Seil
komme ind til Byen. Ved nærmere Undersøgelse viste
det sig, at Skibet var taget, og det var gaaet saaledes til.
Iblandt de 2000 Ryttere, som Danmark maatte udlevere
ifølge Roskilde Freden, var ogsaa en Person ved Navn
Jacob Nielsen Dannefær. Han vidste at indsmigre sig
saaledes hos General Wrangel, at denne fattede Tillid til
ham, og antog ham som Tjener. Da Freden senere blev
brudt, maatte Dannefær tjene mod sit eget Fødeland, men
uagtet Legemet var svensk, var Hjertet dansk; da han
af Wrangel fik Ordre til at føre noget Bytte og adskil
lige Kostbarheder, der vare røvede her i Danmark, over
til Sverrig, og i den Anledning maatte gaae ombord paa
den 16 Kanoners Fregat Johannes, fik han Leilighed til
at bevise det. Foruden ham befandt der sig paa Fregatten
16 sjællandske Bønder, der vare bievne tvungne til at
Stormen paa København 8
113