131 / 331
Forklaringen paa Bogens særlige Tone er dels, at For
fatteren er en jævn Kirkens Tjener, dels at han har haft
det Uheld at maatte blive i Vartov-Fæstnings-Asylet uden
for Voldene, ved den østlige Ende af Sorte Dammen under
hele den første Del af Belejringen, indtil Hollænderne kom.
Han har derfor været mistænkt for noget, der ligner
Værnemageri; og det er det, der optager ham paa generen
de Vis, medens han skriver Bogen. Det, der bringes her, er
Uddrag af Værket.
Titelbladet og Dedikationen anraaber baade Gud og
Kongen. Indledningen er pompøs; men derefter bliver det
mere og mere interessant — til Tider gribende — hvad
han fortæller:
Lejers-Kranz det er: Hvor underligen Gud haver hiulpet
og bevaret det Kongel. Huus og Residenze - Stad Kiøben-
havn i denne Belejrings-Tid, fra den 11. August indtil den
27. Maji Aar 1660. Alleene til den Ende og af den Aarsage,
at Gud af alle, ja end af dem som ikke endnu ere fødde,
skal have Ære. Eenfoldigen samlet, og som en kort
Memorial sammenskrevet af Andreas Matthisøn Hiøring.
Med Kong. Allernaadigste Privilegio.
Dedikation: Stormægtigste høybaarne Konge og Herre,
Kong Friderich den Tredie, Dannemarks, Norges, Venders
og Gothers Konning, Hertug udi Slesvig, Holsten, Stor-
marn og Dytmersken, Greve udi Oldenborg og Delmen-
horst, min allernaadigste Arveherre og Konge. Veljært
Lykke, Glæde og Fred med alle Velsignelser af Gud, ved
Jesum Christum evindelig.
Vil en Patient, naar han er lægt, agte sin Skade ringe,
og sine Kræfter store til at imodstaae Sygdommen, da faar
Lægen ikke sin tilbørlige Ære.
Dette haver rettelig sin Udtydning i dette Fald i denne
Belejring; Thi ville vi Kiøbenhavn beskrive os af stor
Magt, stærk Befæstning, overflødig Proviant, mangfoldige
Soldater og Krigsudrustning til at tage imod slig en mæg
tig og klog Fiende, som var moxen ald Verden til For
skrækkelse, og et GORGONIS CAPUT, og en Redekyvsel,
119