Previous Page  147 / 331 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 147 / 331 Next Page
Page Background

modsige, men hver som agter Omstændighederne, giver

det Magt: Thi den 23. Augusti 1658 gik hand fra Varto,

ved den Middel som før er sagt. Den 24. Augusti, som

var Bartholomæi Dag, blev han forhørt af Gyldenløve;

samme Dag blev betænkt og raadslaget et Udfald paa

Varto, hvortil blev Soldater og Ryttere udcommanderet

af hver Compagnie den 25. Augusti. Den 26. Augusti om

Aftenen fik den Præst, som var forordret Tieneste ved den

runde Kirke, Bud, at han tiilig om Morgenen, som var den

27. Aug., skulle være der ude paa Posten tilstæde at raade

de udcommanderede til Mindelighed, og bede GUD om

Hielp og lyse Herrens Velsignelse over dem: Og da var

Hans Majestæt selv i Kredsen med, og der Præsten var

noget vidtløftig, bad Majestæten hand vilde giøre For­

maningen kort, og gaae til Bønnen og Velsignelsen: Og

dette var en Fredags Morgen. Der de Udcommanderede

tog ud til Marken, og Majestæten og Gyldenløve var selv

med, blev vores Folk vaer, at en Raqvet eller andet Fyr,

som et særdeles Tegn opfløy eller afgik, hvilket giorde

vores naadigste Herre Mistanke om Forræderie, strax

blev de Udcommanderede kaldet tilbage, som nogle vare

uden Porten, og nogle vare inden for, og blev enhver igien

dimitteret til sin Post. Dermed strax paa Stand blev rand-

saget i Uhlfelds Gaard i Løve-Strædet med stor Fliid for

Mistanke skyld, om nogen sig der skulle forborget, saa-

som det lod sig tilsyne, ligesom dette Tegn derfra skulle

kommet. Men hvorom alting var, da havde GUD sit syn­

derlige Verk derudi. Thi havde vores paa den Tiid og Dag

kommet ud til Varto, om de end havde været 2000 Mand

stærk, som de dog ikke var over fem Hundrede, havde

Svensken ladet dem gaa ret Passagen ind, og siden havde

neppe et Menniske kommen fra dem, de jo enten havde

bleven fangen eller dræbt. Thi disse Dage fra den 23. til

den 27. Augusti, hvilket jeg særdeles observerede, vare

de Svenske saa mangfoldige og stærke, som aldrig tilforn

paa denne Sted, og var saa stille og parat, som der ikke

var 20 Mand, der lod sig se paa Volden at gaa, eller uden

om at ride: Men der den 27. Augusti var forbi, smellede

127