149 / 331
Gud gjorde det saa at i en Hast skeede Forandring, at de
beholdt deres Koe, og GUD gav os alligevel Kiød nok.
Men GUDs Naade og Miskundhed forsynede os imod all
Forhaabning. Da vi i tolv Uger af Fienden havde været
indsperret, kom den Hollandske Flode, baade med Folk,
Proviant og megen Herlighed her for Kiøbenhavn, og und
sætte os med Fetalie, af Sild, Ost og Rug, saa vi kunde
kiøbe en Tønde Sild for 9 Slette Daler, et Pund god Ost
for 3 Sk. og en Tønde Rug for 14 Mark. Da beviiste Kon
gen Barmhiertighed mod den fattige Almue og gemeene
Folk, som hand vidste, der ikke havde Middel at kiøbe
for: Thi hand lod uddele til dennem 600 Tønder Rug, for
uden det, som Baads-Folk og Kongelige Tienere fik, og
dertil med nogle Læster Sild. Alligevel Hans Majestæt
selv var i Betryk, og intet fik af Kronens Indkomster. Der
med gik den Vinter. Først paa det Aar 1659, da begyndte
Kiød og Flesk at blive dyrt, da skaffede GUD, at fra Bor-
ringholm kom nogle mange Læster Kiød, Smør, Flesk, le
vendes Qvæg, Faar, Lam og anden god Fetalie. Da kom
den Engelske Orlogs-Flode, 40 Skibe stærk i Sundet, de
Svenske til Glæde, og os til Forskrækkelse: Nogle af dem
lagde sig under Lappen, og nogle under Hveen, hvor de
laa gandske stille. Imedens vores og den Flollandske Flode
gik ad Øster-Søen, kom her strax 6 Svenske Orlogs Skibe,
og lagde sig her for Byen, at hindre os Tilførselen, da blev
det dyrt hos os indtil den 3die Juli 1659. Imidlertid kom
vores og den Hollandske Flode igien fra Øster-Søen, da
rømte de Svenske strax ind i Landskrone Havn: Og vi fik
ny Tilførsel«.
*
Efter saaledes at have fortabt sig i historiske Referater,
kommer Andreas Matthisøn Hiøring ind paa at fortælle
om Svenskernes Ødelæggelsestrang og ligefrem sindssyge
Fremfærd med Opgravning af Lig paa Køge Kirkegaard.
Mere interessant er stadigvæk at høre om, hvad han selv
har set eller hørt fra Øjenvidner, som er kommet til ham
Stormen paa København 9
129