StormenPaaKøbenhavn

Tænk hvor visse de vare paa Prammens hastige og

saare Ruin og Undergang: Den første Dag de skulle fyre

og skyde af Vartoes Vold paa Prammen, kom Ordre fra

Kongen af Sverrig, de skulde ikke fyre før de fra hannem

fik Bud, fordi hand selv vilde see sin Lyst, hvor den og

de Folk derpaa kunde tumles: Derpaa begyndte de ikke

strax tidlig om Morgenen at skyde: Saa det var deres

Meening, som de aabenbar sagde ud med Ordene, at Pram

men ikke skulde staa for slige deres Stykker to Salver.

Ligesom Kongen og de høye Officerer ikke skulde faa

at see hvor den blev af, om de skiød for tiilig. Og gik Kon

gen selv paa de Banker uden for gammel Varto med andre

Generals-Personer og Førster, hvor Vartoes Hyrde-Drenge

holdt nogle af deres Heste. Hvad tænke vi GUD gav dem

for Haanhed, der de saae Prammen saa holde det ud, og

endda blev liggende, da de maatte vige.

I got Folk, som da var paa samme Pram, saae GUDs

underlige Beskiermelse imod all Menneskelig Forhaab-

ning: Ikke havde Svensken tænkt en Mand af eder skulde

faa bleven frelst, det første hand begyndte maaske end

ikke nogen af Eminentzie udi Kiøbenhavn, der saae, hvor

I blev tracteret, som forstod sig paa, hvad det var saa at

ligge for Skud, som et vist Maal for Fienden, havde tænkt

enten nogen Mand eller noget af Prammen skulde ble

ven salveret, forglemmer ikke at tale om hvad GUD giorde

der. Vi som med vore Øyen saae, hvorledes der blev skien-

ket i til eder, havde ikke tænkt, at Fienden paa eder skulde

have indlagt sig saadan Spot, og I skulde undkommet med

saadan Ære, kongel. Majestæt, som eder og Prammen

havde udredet, til største Reputatz. Det er GUD alene,

som bør Ære og Tak.

Nu vilde Svensken, der de havde bragt det til Ende

med Cronborg, for Alvor giøre det til Ende med Kiøben

havn, derfor ankom høye Officerer her til Varto, at be

sigte Kiøbenhavns Fortification, da de saae, hvorledes de

Beleyrede havde bebygt og forskantzet sig, og de fornam,

at vi var resolveret til Modvern, og havde vores Vold og

Udverk i Stand, som vi vilde have

fortrød det de

135