Previous Page  161 / 331 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 161 / 331 Next Page
Page Background

var i Kiøbenhavn, havde til Livs-Middel. Og da angaaes

med Cronborg paa selsom Maneer.

Den 4. Sept.: hidindtil havde Klomands Hauge været hol­

den, men Svensken gik idelig derudi, hentede deraf ad­

skillige Frugt: Men nu paa denne Dag, stak vores Folk

fra Byen Ild udi i den, at den opbrændte.

Den 6. Sept. den Dag blev sagt for os, som vare i Varto,

at Wrangel skulde lønlig være udi Commandantens Kam­

mer paa Cronborg, er det saa eller ey, er aabenbare af

Processen, som blev dreven mod Commandanten, som var

en Tydsk Mand.

Den 8. Sept. begyndte vores Folk at arbeyde paa Bomme,

som skulde lægges i Stranden. Denne Dags Nat havde

Svensken en heel Hob Baade udrustede, som skulde for­

søge en Entring med Prammen ved Varto, da gik de alle

paa hverandre paa de Pæle, som staaer udi Stranden paa

Reflen ved Indgangen ............................... Siden forsøgte

de ingen Entring mod Prammen.

Den 9. Sept.: blev store Bomme lagt over Vandet i Kallebo,

fra Kongens Bryggers og over til Amager-Land.

Den 12. Sept.: løsnede Svensken alle sine Stykker af sine

Skibe her uden for Kiøbenhavn, til Triumph at hand havde

faaet Cronborg, og det var en Søndag imellem 8 og 9, som

Prædikens Tid skulde være: Da fik vi først at vide, det vi

tilforn ikke troede, at Svensken havde faaet Cronborg.

Den 13. Sept.: kom grove Stykker fra Cronborg, som

blev lagt i Vartoes Vold, til at presse Prammen, som laae

der udenfor, og moxen hver Dag giorde dem Skade.

(Den 14., 15. og 16. fyrer de saa hver Dag paa Prammen,

men mister 13 af deres Konstabler og Skytter, saa at da

Prammen)

Den 17. Sept.: eskede Svensken igien, saasom hand og de

« andre Dage var først færdig at hilse dem, da svarede de

hannem ikkun med Svensk Løsen to skud. Og siden Natten

derefter toge de de andre grove Stykker bort, dem førte

de til Vester-Port og brugte dem der.

Den 19. Sept.: begyndte vores naadigste Konge, at bruge

Fyrmørsere paa Volden meere end tilforn. Da kom Klage

141