var i Kiøbenhavn, havde til Livs-Middel. Og da angaaes
med Cronborg paa selsom Maneer.
Den 4. Sept.: hidindtil havde Klomands Hauge været hol
den, men Svensken gik idelig derudi, hentede deraf ad
skillige Frugt: Men nu paa denne Dag, stak vores Folk
fra Byen Ild udi i den, at den opbrændte.
Den 6. Sept. den Dag blev sagt for os, som vare i Varto,
at Wrangel skulde lønlig være udi Commandantens Kam
mer paa Cronborg, er det saa eller ey, er aabenbare af
Processen, som blev dreven mod Commandanten, som var
en Tydsk Mand.
Den 8. Sept. begyndte vores Folk at arbeyde paa Bomme,
som skulde lægges i Stranden. Denne Dags Nat havde
Svensken en heel Hob Baade udrustede, som skulde for
søge en Entring med Prammen ved Varto, da gik de alle
paa hverandre paa de Pæle, som staaer udi Stranden paa
Reflen ved Indgangen ............................... Siden forsøgte
de ingen Entring mod Prammen.
Den 9. Sept.: blev store Bomme lagt over Vandet i Kallebo,
fra Kongens Bryggers og over til Amager-Land.
Den 12. Sept.: løsnede Svensken alle sine Stykker af sine
Skibe her uden for Kiøbenhavn, til Triumph at hand havde
faaet Cronborg, og det var en Søndag imellem 8 og 9, som
Prædikens Tid skulde være: Da fik vi først at vide, det vi
tilforn ikke troede, at Svensken havde faaet Cronborg.
Den 13. Sept.: kom grove Stykker fra Cronborg, som
blev lagt i Vartoes Vold, til at presse Prammen, som laae
der udenfor, og moxen hver Dag giorde dem Skade.
(Den 14., 15. og 16. fyrer de saa hver Dag paa Prammen,
men mister 13 af deres Konstabler og Skytter, saa at da
Prammen)
Den 17. Sept.: eskede Svensken igien, saasom hand og de
« andre Dage var først færdig at hilse dem, da svarede de
hannem ikkun med Svensk Løsen to skud. Og siden Natten
derefter toge de de andre grove Stykker bort, dem førte
de til Vester-Port og brugte dem der.
Den 19. Sept.: begyndte vores naadigste Konge, at bruge
Fyrmørsere paa Volden meere end tilforn. Da kom Klage
141