156 / 331
Svenske, at de ikke havde adlyd Hauserens og Wrangels
Raad, og ikke givet Kiøbenhavn saa lang Tiid og Respit
at beskanze og bebygge sig; da kunde man af alle Om
stændighederne forfare, at de Svenske var resolveret til
at sætte Ild paa Byen. Derfor lod Svensken giøre alle de
Kugler gloende, som hand skiød med, og der til med lod
giøre stor Omkostning paa Granater, Fyrmørsere og Fyr-
Kugler, som aldrig tilforn meentes at være seet i Dan
mark, og sparede intet paa Mestere, Konstnere og Vove
halse, som sig for den Svenske Konge angave, til at bringe
Byen i Brand; Thi Svensken ved sit Liv ikke vilde have
den Spot, Byen skulde ikke blevet hannem til Deel, enten
øde eller afbrendt. Da saae vi ret idel Mirakel af GUD,
til at bevare denne Bye fra Ulykke. Det kand ikke nægtes,
her skeede jo Skade, men baade vi selv saa, og Fienden
skulde have forsvoeret, der disse Kugler i stor Mængde
ved Nat og Dag idelig tillige med Granater og Fyrkugler
indkastedes, at der skeede større Skade. Og umueligt havde
det været andet, dersom GUD ikke selv skinbarlig havde
giort Ilden lædskelig, og disse gloende Kugler uskadelig,
uden nogen Effect, der jo havde skeed større Ulykke: At
end Svensken selv førde det hen til nogle særdeles Per
soner, at skulle vide den Konst, at dæmpe og slukke Ild
og Brand, eftersom hand saae og fornam sig over samme
sin Fyrverpen slet beskæmmet, for hand ikke kunde naae
og fornemme sin Villie.
Dagbogsblade
Selv om nogle af disse Notater, som Hiørring har affattet
i Dagbogsform og tydeligt nok redigeret færdig i 1660,
umiddelbart foran Udgivelsen af »Leierskranz«, gentager
noget af det, der allerede er fortalt paa anden Maade, saa
er hans Iagttagelse dog saa egenartet og hans Fortælle-
maade saa fuld af Glød, at dette Uddrag af hans Dagbog
bør læses og bevares for Efterverdenen paa mere tilgæn
gelig Maade end hidtil:
136