151 / 331
Hvor spodsk Svensken var over vore Soldater, Borgere,
Studentere och Handverks-Bursse, at de skulde torde see
hans gode gamle Soldater under Øyen, og Fienden der
over fattede Tryghed, som den der aldeles intet frygtede
for vore Folk, og ey ventede sig nogen Besøgelse af dem;
der til med havde Fienden saa forgravet og forskandset
sig, at dersom Byens Folk vilde forsøge noget mod dem,
meente de saaledes dennem at afviise, at de ey skulde ly
stes ved at komme igien: Saa de meente sig at være nogle
rette Gorgouer, som vare beskikkede til at ræde og kyse
Folk. Da giorde GUD det saa, at Vores kommer herud,
ret saa modige og lystige som til en Dantz, griber Fienden
an i hans beste Fordeel om høy lys Dag, gaar ind i hans
Graver og Ræve-Huuler til hannem slider og slaaer om
kring sig, ret som nogle Løver, slaar Fienden ned, som de
vare nogle Hunde, de skulle slaa paa, driver dem fra deres
Stykker, og faaer dem ind i Byen med sig, nogle Hundrede
sloge de ihiel, og nogle Hundrede Svenske dreve de fangne
ind for sig, som man driver en Flok Gedder, hvoriblant
vare mange Høye og Under-Officerer: Da fik Svensken
tvende stykker at bide paa, først maatte hand tage mod
det hand ikke tænkte: Thi mindst troede hand os til, at
vi saa skulle have giæstet hannem, eftersom hand ey
tænkte, at nogen af Kiøbenhavn torde see vred til det Sted
hand stod paa, men de tvert imod kommer af Staden og
giør hannem vred. Dernest fortrød det hannem, at de
Danske ikke kom ud til hannem med Bøsser og Gevehr,
som man kommer til gamle Soldater: Men de kom med
Morgen-Stierner, brede Øxer, som halve Maaner, Leer
og Skiære-Knive, udrakte paa Stager, ret ligesom til nogle
Hunde, ey saa meget at skyde, som at hugge og slaa for
Panden, at de Svenske saaledes maatte undgielde deres
egen Spot, ligesom en Straf af Gud: Thi de tilforn ey ag
tede os anderledes end Hunde, nu skulde de selv antastes
og medhandles ret som nogle Hunde. For det tredie, da
vilde de Svenske (som tilforn holdt andre for Giekke)
selv giøre sig til Aber efter vores Folk i det hand strax
derefter lod giøre sig Øxer, Leer og Morgen-Stierner. Og
9 *
131