154 / 331
giort 36 Skud paa Prammen, og endda laae den baade da,
og to Uaar derefter til Vern imod dem, uden ringeste
Skade i nogen Maade. Om denne Sag findes vidtløftigere
skreven i de Trageediske Tractater. Men der var intet
at see, uden Guds synderlige Forsyn, at GUD vilde lade
Svensken selv maale ind og tage imod den Spot, Skam og
Skade, de tænkte at giøre Hans kongel. Maj. paa den
Pram, hand havde ladet udlegge til at bryde dennem med;
og at giøre det godt Folk, den Capitain og Constabler,
som var paa denne Pram, at Svensken selv fik ret største
Spot og end større Skade paa fornemme Constabler og
Folk udaf Prammen. Saa vi, som saae og hørde deres Ad
gang og Begyndelse i Trusel, Tale og Anfang, hvormed
de havde deres Lyst at bryde os fattige Fanger, og vi siden
saae og hørde deres Stykker derfra, og hvor svage de blev
i deres Tale og, vi, som hørde adskillige Tale og Domme
af Svenskens egne Officiers Munde om samme Verk, kunde
ikke andet, end undre os over saadan Forandring, der vi
end hørde, hvorledes de berømmede den Capitain, som
var derpaa, og de Constabler, som betiente Stykkerne.
Var det og ikke i høyeste Maader at undre sig over? Sven
sken havde slige skiønne 10 store Stykker paa fast Land
paa Volden, og der omkring bygte med Fasciner og Jord,
og Træverk til Batterier, som de kunde staa inden fore,
og med hver Skud sigte paa Prammen, hvor dem siuntes
og hvor de vilde, og Prammen laa slet bar aaben, havde
ingen Vern for sig, uden GUDs Beskiermelse, og hvor
de ramte paa Prammen, kunde ikke være andet mueligt,
end der maatte gaae store Splindre af ved Skuddet, som
maatte have giort meere Skade end Kuglerne, og saa
mange u-afladelige Skud paa fierde Dag blev giort; hvo
skulde efter Fornuften kunde troet, at Folkene paa Pram
men, som laa stille for aaben Skud, skulle kunde baret
sig ved at regiere Støkkerne, og endda holdt det ud, uden
Afladelse mod Svensken, og svarede til hver Skud, ja ofte
gav to mod et, saa at mangen brav Karl maatte paa Var-
toes Vold ved Skud af Prammen lukke Øyene. Saa at de
Svenske vare glade, de fik Ordre de kunde komme derfra.
134