med sine Stykker. Den Dags Morgen før Dag havde Grev
Oxenstiern selv personlig udsat en stærk Vagt paa Vartoes
Lofte, over hundrede Mand mod Byen, de bleve redelig
ja merkelig viiste ned: Thi der de fra Byen fyrede paa
Vartoes Sparrer, Legter og Steene, giorde Kuglerne dem
ikke Skade, de jo passede paa, men Stykker og Splinter
af Tømmer og Steene spillede saa iblandt dem, at der gik
faae selv ned, men mestendeel døde nedslæbet, at de om
anden Dagen lod den Vagt ophøre. Samme Dag blev og
den Pram udlagt i Kallebo, som Svensken kallede Svine
truget.
Den 13. Aug.: havde Svensken stillet 6 Stykker mod denne
Pram. Samme Dag, o merkeligt, giorde vores deres før
ste Udfald, som var den første Fredag, efter Svensken
var kommen. Da practiserede Svensken de fornemmeste
Officerer paa at bestorme Byen, og da kommer de Be-
leyrede, som havde faa og ringe Soldater, ud, saasom
de vilde bestorme Svenskens Leyr. Hvor var da, o Sven
ske, den Frygt og Skrekken, du med dine vilde indjage
dem, som du belagde? De besøgte dig det første, du ankom!
Den 14. aug.: begyndte hver Mand, saavel Rigens-Raad
som alle Hoff-Tienere, saa og alle Geistlige og Verdslige,
at hielpe til at arbeyde paa Volden, Reveliner og Batterier
først for Alvor. Samme Dag fik Husern to af Byens Skild-
vagter uden Øster-Port neden mod Stranden, hvilke hand
strax førde til Kongen af Sverrig, til at styrke Kongen i
hans Anslag, men GUD giorde det saa, disse vare gode
Danske, og talede frit ud for Kongen, at Borgerne havde
svoret sig til Kongen, og vilde ikke opgive Staden, uden
de ved Nød og Blod bleve bortdreven.
Den 15. Aug.:, som var en Søndag blev aflagt Orgelverkers
Klang, saa og at Klokkerne maatte hverken ringe eller
slaae, saa længe Svensken laae her uden Byen, indtil den
31. Octobr. 1658, da Svensken rømte, og Hollænderne vare
ankomne, da begyndte Klokkerne at slaae og ringe (Sam
me Dag blev det bestemt, at Sognepræsterne skulde blive
ved deres Kirker, men Kapelanerne og de andre Præster
fik hver sin Post paa Volden, hvor de skulde holde deres
138