163 / 331
paa 12 og 24 Pund, de skiøde idelig med, foruden mange
paa 6 Pund og ringere.
Den 1. October: giorde vores et Udfald, og det et merkeligt
Udfald, om Morgenen, som var en Fredag, der Solen var
opgangen: Og var ingen Udfald, som saa betog Svensken
sit Mod, som dette: Thi som Svenskens Rytterie havde
sig beholden det Gat, som Rakkeren brugte til Udkiørsel
(altsaa af Møg) hvor igiennem de eengang var kommen
paa vores Udfald og dem repousseret: Da havde vores
Constabler paa Volden dirigeret de groveste Stykker, nogle
med heele Kugler, nogle med Stang-Kugler, og nogle med
smaa et Pund Pose-Kugler, hen ad samme Gat: Der nu
vores Udfald var indfalden i deres Løbe-Graver og Volde,
kommer Svenskens Rytterie saa heel-Øret frem: at vilde
klemt vores Udfald, da spillede Stykkerne saa iblant dem,
at de med Klage iblant dem jamrede sig, hvor disse Ryt
tere fløye fra Hestene, Hestene skudte, og mange som
blev nedtraadne, og laae langs hen i Marken, at Bønderne,
som komme den Dag med Commis til Varto, sagde, de
nep kunde komme frem for døde Mennesker og Heste,
som laae paa Vejen. Bekiendelsen var af Svensken, at de
mistede 500 Ryttere.
Da blev holden Krigs-Ret over dem, som vendte tilbage,
og torde ikke ind ad Rakker Gat, for de store blaa Hunde
paa Volden (Kanonerne), at der kom mange Officerer i
Arrest, dog siden igien entledigt. Da kommer de Svenske
til Varto, og udtog de fattiges Liig-Kister, til at begrave
deres Officerer udi, som da blev skudt, hvilket de ikke
tilforn havde giort.
Den 3. Oct.: gik et Skib, som hørte Wrangel til, og var
udskikket med 200 Bønder, Siællands Soldater, at skulle
til Stokholm, under Wrangels Tienere Danifer, som si
den blev en Ritmester for vores Folk, her ind for Kiøben-
havn, og blev Kongen til Deel. Skibet hede Johannes.
Den 4. Oct.: giorde vores et lidet Udfald. Da begyndte
Svensken at tale langt bedre om vores Soldater, end no
gensinde tilforn, og sagde: De vare ikke Mennesker, og
143