167 / 331
skulde ikke komme til Skibene, men der de som treffede,
blev afslagen, kom Svensken som aldeles forstyrret ud paa
Baade og smaae Fartøye til Skibene, hver saae sig om
hvo først kunde slippe, saa at end Kongen selv derover
var i Livs-Fare. Og beklagede Svensken selv, de der paa
Landet skulde miste 800 Mand. Dette blev sagt for vist
og er troeligt nok: Thi uden Aarsag havde Kongen selv,
og saadan en Feldt-Herre som Wrangel var, ikke taget
en skammelig Flugt. Den 6. Oct. blev Amager brændt,
men den 10. Oct. gik Gyldenløv ud paa Svensken: Da gik
det Tog an.
Den 11. Oct.: satte Kongen i S verrig sig i Land fra sine
Skibe, som fra Amager gik til Hveen, og vilde til Cronborg,
da kommer en af hans egne Galliother og løber hannem
om, at hand med Livs-Fare kom til Land. Da blev sagt,
han var saa melancholisk, at hand sagde sig allerulyksa-
ligst, der all Lykke var viget fra, siden hand kom for Kiø-
benhavn.
Den 13. Oct.: kom en Overløber fra Kiøbenhavn til Sven
sken, som var en, som Svensken med Villie havde ladet
løbe fra sig ind ad Byen. Den samme forkyndede, hvor
ledes Kiøbenhavn fik hemmelig Tilførsel allevegne fra,
og de snart ventede Hollænderne. Derfor bliver Svenskens
Moed og Sind til intet andet, end med Ild og Brand at
giøre dem Skade i Byen, sparer ingen Umag ved Nat og
ved Dag, lader langt meere gloende Kugler flyve, end
nogensinde tilforn. Vores Folk derimod sparer intet, men
skiænker fuld op, at Svensken undrede, hvor de fik saa
meget Krudt og Lod, som de skiød bort. Og holdte Sven
sken det saa ud fra den 12. October, han kom fra Amager,
indtil sidst i October.
Den 20. Oct.: tog en Kugle fra Byen Hovedet af en Polak,
som stod Skildvagt i Vartoes Kaal-Hauge, og samme Ho
ved quæste en Svensk Lieutenant, at hand noget derefter
døde, og samme Kugle gik igiennem Muuren paa Vartoes
Kirke, og som den trillede ad Gulvet langs ned imellem
de Fattiges Senge, kom en Svensk Constabel og satte
sin Fod imod den, og slog den samme Kugle Foden over,
Stormen paa København 10
145