Previous Page  164 / 331 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 164 / 331 Next Page
Page Background

meget talede om nogle klædde i sorte Klæder, de vidste

ikke enten de vare Studenter, Borger eller Burs.

Den 8. Oct.: listede Svensken sig hen ad Amager, og Kon­

gen selv fulgte med, saa og Wrangel personlig: Da kom

en stor Hob Udcommanderede til Varto, som i Reserva

at gaa ind i Byen, naar de Svenske paa Amager havde

aabnet dem Passet; saa visse vare de derpaa.

Den 9. Oct.: det første Svensken kom paa Amager, stak

vores Folk den næste By uden for Christianshavn an,

som kaldes Syndby, at Fienden skulde ikke der have sin

Værelse saa nær ved Byen. Dermed gav Gyldenløve sig

ud med nogle Ryttere, og fulde hannem Kongens Enspen-

der, saa og nogle Hofbetientere, Studentere, som havde

Hest og andre Volontaire, som ikke kunde regnes Martia-

lisk, og gik de med saadan Furie og Lyst paa Fienden,

at hand maatte tage Flugten, og salvere sig ud paa sine

Skibe med stor Livs-Fare. Men der de Svenske skulde flye,

satte de Ild paa all Landet, og opbrændte alle Huuse,

uden en Gaard i Hollænder-Byen, som stod midt iblant

de andre, at Ild og Røg, Veyr og Vind havde omsvøbet

den, at den ikke kunde sees. Af en Svenske, som var med,

blev mig troeligen saa fortalt: At Svensken var 3 tusind

Mand sterk, og Kongen og Wrangel skulde været om Nat­

ten imellem Fredag og Løverdag udi en af de neste Byer

for Christianshavn. Da skulde en Officerer være overgaaen

til Christianshavns Port, hvilket blev strax givet Kon­

gen og Wrangel tilkiende. Og da som hand var borte, og

de seer derpaa, kom et temmelig Partie af Byens Folk ud,

og gik lige paa Svensken, tænkte Kongen og Wrangel,

at de efter den Øverløberes Kundskab havde af Byen

dirigeret det Verk paa Fienden, at de efter Øverløberens

Beretning skulde vidst, hvor sterk Svensken var der paa

Landet, og derefter kommen langt sterker af Byen, der­

over geraadede Svensken i Confusion, at hand meere

tænkte paa Flugten, at komme der fra Landet, end at

holde en Fegtning, hvorfor den Trefning, som Svensken

holt, blev sagt, var ikke andet end at opholde vores, de

skulde ikke komme Svensken tilforn, og hindre, at de

144