171 / 331
velsigne vore Vaaben«. Han slutter med at fortælle, at
man siger »Svenskerne i Aftes har anbragt nogle Kanoner
ved Kongens Mølle aabenbart for nu til Morgen at byde
os Goddag med, hvad vi skal tage os godt af«.
Samme Morgen, altsaa d. 29. Oktober (efter gammel
Tidsregning, efter vor maa det blive d. 8. November)
>
sprang Vinden om i Nord, og den hollandske Flaade gik
under Sejl og stævnede i Slagorden ned mod Kronborg.
Det var en vovelig Beslutning at tage for Hollænderne.
I det smalle Sund mellem Kronborgs og Helsingborgs K a
noner laa den svenske Flaade parat, og den var ikke saa
lidt større end den hollandske. Flollænderne raadede over
35 Krigsskibe med 1284 Kanoner, mens Svenskerne havde
45 Skibe med 1838 Kanoner, saadan at de raadede over
4 Eskadrer paa 10—13 Skibe, mens Hollænderne kun
havde tre Eskadrer af samme Størrelse — dertil kom saa
de to Fæstninger, hvis Spærreild Hollænderne ogsaa
skulde passere. Wassernaer-Obdam førte selv Corps
de Bataille og ledede fra sit Admiralskib Slaget, siddende
i en Lænestol indpakket i Skind og Tæpper, plaget af
den Gigt, der med jævne Mellemrum hjemsøgte ham og
gjorde ham næsten til Invalid. Avantgarden førtes af de
Witt og Arrieregarden af Peter Flores.
Den svenske Flaade var gaaet til Ankers ud for Hel
singør, da den hollandske Flaade nærmede sig og havde
efterladt en lille Eskadre ved Hveen under Kommando
af Viceadmiral Gustav Wrangel, en Slægtning til Rigsad
miral Carl Gustav Wrangel der stod i Spidsen for Flaa-
den og kommanderede den første Eskadre — de to øvrige
kommanderedes af Clas Bjelkenstjerne og Henrik Gerdt-
son, en Hollænder, der var gaaet i svensk Tjeneste, og
der blevet adlet under Navnet Sjøhjelm; det har jo nok
været med noget blandede Følelser Gerdtson har forbe
redt sig til dette Slag, hvor han skulde kæmpe mod sine
egne Landsmænd — det var ganske vist ikke usædvanligt,
>
at den Tids Krigsmænd gik i fremmed Sold og derved
oplevede at komme til at staa overfor Landsmænd, der var
i den anden krigsførende Magts Sold, men dette drejede
149