175 / 331
varede omkring 5 Timer, og foruden Admiralskibene, som
Svenskerne hovedsageligt gav sig i Kast med, var selvføl
gelig mange andre af de hollandske Skibe i Kamp — ialt
var Hollændernes Tab, foruden de to Admiraler de Witt
og Flores samt adskillige andre Officerer, ca. 200 faldne
og ca. 400 saarede. Mange af de saarede døde dog senere af
deres Saar i København — et Ligvers i Museet i Gouda
fortæller f. Eks. om:
»Den
tappre Søkaptajn Verveen
stolt stridende og kvæ st for Hveen
død af sit Saar i Koppenhaven
og hæderlig stedt der til Graven
.«
Men selv om mange var i Kamp og mange udmærkede
sig, var der dog adskillige af de hollandske Kaptajner, der
aabenbart ikke var slet saa ivrige efter at kæmpe, og
Obdam klagede i kraftige Vendinger over, at mange ikke
havde gjort deres Pligt i Slaget, og da man ankom til
København, blev der afholdt Forhør over flere Skibskap
tajner, bl. a. Chefen for Skibet »Alkmaar«, Jan de Groot,
der maatte svare blankt Nej paa det obligatoriske Spørgs-
maal, om han havde lagt nogen Fjende paa Siden eller
været lagt paa Siden af en Fjende. Han maatte indrømme,
at det var første Gang han var ude som Kaptajn, og at
han ikke »vidste noget om de Deele.« Hans Løjtnant havde
været saa snedig at sige til ham: »Kaptajn! Mit Embede
er for neden og Deres for oven!« hvorefter han var for
svundet nedenunder og var blevet under Dæk. De to Styr
mænd paa Skibet havde heller aldrig været i Kamp før
og undskyldte sig med, at de ikke vidste, hvordan man
skulde bære sig ad i en saadan Situation »og troede ikke,
at de havde med Slaget at giøre.« Obdam havde altsaa ikke
helt Uret i sin Vrede, men det vakte stor Harme i Holland,
at han havde begaaet den Fejl ikke at nævne de skyldige
ved Navn, og da der var mange, der vitterlig havde vist
stor Tapperhed, var Stemningen ikke blid mod ham hjem
me i Holland i den første Tid efter Slaget. Mange af hans