240 / 331
Bornholms Befrielse
Over hele Danmark kom det efterhaanden til at gaa Sven
skerne daarligt; men ingen Steder blev Befolkningen i
den Grad tirret til Raseri, som paa Bornholm.
I næsten 12 Aar havde Bornholmerne under Christian IV
været udleveret til svensk Herredømme. Dette nye Herre
dømme var langtfra blevet udøvet med Blidhed, og da
Øen omsider kom tilbage under den danske Krone, føl
tes det af Bornholmerne som en Udfrielse af noget meget
pinefuldt. Det var derfor sindsoprivende for dem at faa
Meddelelse om, at Svenskerne nu — efter Roskildefreden
— vilde indfinde sig som Herrer paa Øen igen. Det be
gyndte med, at Præsterne fra Prædikestolen bad for Carl
Gustav i Stedet for at bede for Danmarks Konge. Saa kom
— i Slutningen af April Maaned 1658 — en svensk Besæt
ning til Hammershus. Det var 130 Mand med Oberst
Johan Prindsenskjold som Kommandant og Landshøvding
over Bornholm.
Denne Mand, der var en Kæmpe af Vækst, var ombøl
get af mystiske Sagn. Kong Carl Gustav havde adlet ham
til Tak, fordi han med sit Kæmpelegeme havde kastet sig
frem foran Kongen i et af Trediveaarskrigens Slag og
reddet hans Liv. (Naar han ikke kom til at hedde Konge
skjold er det, fordi Carl Gustav var Prins dengang). Men
Prindsenskjold gik siden for at være usaarlig; og det Ry
kom ham i lang Tid til Nytte, for der var mange, der gerne
vilde se ham død. Men skudsikker var han, intet Jern
og intet Bly kunde trænge ind i ham.
Han tiltraadte sit Embede med Løfter til Bornholmerne
212