244 / 331
son; hvortil ogsaa kom, at hans mandige Hjerte altid lod
ham stole paa sin stærke Arm. Han var blot ledsaget af
sin Sekretær og sin Rideknægt, samt sin trofaste Hund,
Snap.
I Hasle sad imidlertid Borgmester Peder Olsen, Kap
tajn Niels Gummeløs, Præsten Poul Ancher, og Jens Ko
fod fra Rønne og raadførte sig med hverandre, hvorledes
de bedst skulde tage Prindsenskjold af Dage, naar han, som
man formodede, tog ind i Hasle hos Borgmester Peder
Olsen. Hasles Borgere skulde skarplade deres Geværer,
og det blev en Aftale, at de skulde give sig Skin af at være
en Æresvagt og ved den Lejlighed søge at fælde Prind
senskjold og hans Følge.
Da Landshøvdingen ankom til Hasle omtrent Kl. 2, tog
han ikke nogetsteds ind. Han standsede sin Hest uden for
Borgmesterens Hus og lod ham kalde ud til sig paa Gaden.
»Dersom alle Restancer ikke bliver indbetalt inden een
Uge«, sagde han, »saa faar Byen en Indkvartering af Mili
tære, og med deres Udpantning vil vist Hasles Indvaa-
nere ikke være saa saare tilfredse.« Idet han gav sin Hest
Sporerne, anede han ikke, at hans Dødsfjender sad inde i
samme Hus og lagde onde Raad op imod ham.
Det var heldigt, at Landshøvdingen saaledes slap bort,
thi havde man dræbt ham her i Hasle, saa vilde de i Om
egnen indkvarterede Svenskere snart være blevet under
rettet derom, og maaske hele Landet blevet udsat for at
ødelægges med Ild og Sværd. Som der staar i Folkevisen:
»Prindsenskjold reed sig ad Veien fram,
og Ingen var der, som hindrede ham.«
Nu kom Prindsenskjold til Skuleskov paa Vejen til
Rønne, og red, uforfærdet som han var, ganske tryg igen
nem den.
Imellem de Sammensvorne havde det været en Aftale,
at Prindsenskjold, hvis han tog forbi Hasle eller det mis
lykkedes at nedlægge ham i denne By, skulde skydes i
Skuleskov. Præsten i Nyker, Jacob Pedersen Tresløv,
havde lovet at sende tolv Bønder til bemeldte Skov for at
dræbe Landshøvdingen og hans Følge; men han var
216