241 / 331
om at regere Øen med Mildhed og Retfærdighed — og gav
sig straks i Lag med den mest haardhændede Brandskat-
ning af alt, hvad Bornholmerne ejede: Kvæg, Korn, Mad
varer, Klæder, Indbo, endogsaa Husmoderens Køkken
grejer — alt skulde der svares Skat af. De store Jordbe
siddere fik Befaling til at drage over til Skaane og hylde
Svenskekongen. Og saa var det Korfitz Ulfeldt, der mødte
op for at modtage deres Troskabsed.
Derefter udskrev han en Trediedel af Øens unge Men
nesker til den svenske Hær, som stod i Krig i Nordtysk
land. Senere blev optaget Mandtal over alle Drenge over
12 Aar, og der udstedtes Forbud mod at sejle ud paa Fi
skeri. Ingen Ofre maatte undslippe. Saa begyndte syste
matiske Udskrivninger af Ryttere og Søfolk.
Efterhaanden var den svenske Garnison vokset til 1600
Mand. Rekvisitionerne til disse Folk blev saa grove, at
det reelt var Udplyndring af Befolkningen.
Da der om Efteraaret kom Meddelelse om, at Svensken
havde genoptaget Krigen mod Danmark, brød der straks
Uroligheder ud rundt om, skønt Prindsenskjold fik yder
ligere Tusind svenske Soldater over til Besættelse af Øen.
Han begik her den Letsindighed at fordele disse Folk i
Kvarterer over hele Bornholm med 6 Mand i hver større
Gaard. Det var naturligvis ikke muligt, selv om Viljen
havde været tilstede, at udøve Mandstugt under saadanne
Forhold. De fleste Steder jog Soldaterne Husbond og
Madmor ud i Lade og Stald og installerede sig i deres
Stuer og Senge — og tyranniserede iøvrigt deres Omgivel
ser paa det frejdigste. Dette Forhold førte til Slut til næ
sten alle disse Soldaters Død. Beretningen om de følgende
Begivenheder, der førte til Bornholms Befrielse, er taget
fra C. Adlers hundredaarige Mindebog:
I November Maaned dæmpedes et Oprør i Vesterherred,
dog var Sammensværgelsen forgrenet over hele Øen. De
vigtigste Mænd, der stod i Spidsen for den, var Provsten
til Hasle og Rutsker, Poul Ancher, Borgerkaptajn Niels
Gummeløs og Jens Pedersen Kofod, den sidste af en ade
lig bornholmsk Slægt.