46 / 331
Corfitz Ulfeldt (som jo fulgte med Carl Gustav i hele
den første Svenskekrig i Danmark).
Saa fulgte den evigt berømte Overgang over Isen fra
0 til 0 — og 11. Februar 1658 stod Carl X Gustav med
sin Hær paa Sjæ lland ved Vordingborg. Rigsraaderne Jo-
chum Skeel og Christen Skeel blev sendt ham i Møde til
Køge med Bøn om Fred. 15. Februar naaede Svenskernes
Fortrav op foran København. 18. Februar sluttedes Freden
1 Præstegaarden i Høje Taastrup — og otte Dage senere
blev Freden underskrevet i Roskilde.
Den svenske Hær, der jo ikke bestod af lutter Svenske,
fik i Danmark Øgenavnet »Frankrigs Leje-Svende«, fordi
det var almindeligt kendt, at England, Frankrig og Holland
havde en Aftale om at forhindre, at samme Konge fik
Lov at regere paa begge Sider af Øresund. S ir Oliver
Cromwell lod bede i Englands K irker for de svenske Vaa-
bens Sejr. Kong Carl Gustav blev overalt paa sin Færden
i denne K rig fulgt af den engelske Gesandt, S ir Philip
Meadow, og den franske Gesandt, Ridder Hugo Terlon.
Efter Fredsslutningen i Roskilde tog Carl Gustav K var
ter i Ringsted Kloster, men beredte sig iøvrigt paa hurtigst
muligt at komme afsted til Sverrig, hvor man længe havde
maattet savne ham.
Her, i Ringsted Kloster, modtog han en Indbydelse,
som slet ikke kom ham tilpas. Kong Frederik III og hans
Dronning, Sofie Amalie, indbød den svenske Sejrherre
til at gæste Kongeparret paa Frederiksborg paa sin Vej
til Sverrig, og det blev udtrykkelig betydet ham, at man
ventede et Besøg af nogle Dages Varighed, ikke blot en
Visit i Forbifarten. Denne Indbydelse, som i og for sig
var en naturlig Ting for den yderst retlinede Frederik III
(der var jo sluttet en evig Fred og lovet varigt Venskab),
vakte i høj Grad Mistanke i Svenskekongens Omgivelser.
Han var heller ikke selv helt rolig ved Tanken om at give
sig i sin Fjendes Vold paa Gæstefærd — navnlig i Be
tragtning af de Tanker, han allerede havde om maaske
at gøre Erobringsværket grundigere ved senere Le jlig
hed — men han syntes ikke, det vilde være ham værdigt
38
'