50 / 331
Det er dette Bygningsfif, Carsten Hauch udtrykker sin
Beundring over i det foran citerede Digt: »Kløgtig med
Kunst har en kongelig Mester manet dig frem over Van
denes Strøm«. Af Frederik II’s Bygninger staar endnu
den ejendommelige fæstningsmotiverede Bro, der slan
geformet spænder over Voldgraven, og den forreste Byg
ning med de to runde Taarne (fra 1562). Men det over-
daadigt pragtfulde Slot, som dannede Rammen om den
her beskrevne Fest, var jo Christian IV ’s Værk. Hollandsk
Renæssance, opført i Aarene 1602—1621 af Kongens Mur
mester Jørgen Friborg efter Tegninger af Hans Steenwin-
kel. Det er det Slot, vi efter Brand og Ødelæggelse ser
genopført i Dag; men hvad Udsmykning angaar er det
i meget forenklet Skikkelse, sammenlignet med det gamle.
Det straalede af Guld, det gamle Slot. Rækværket paa
Broen over Graven var forgyldt, Søjlekapitælerne og Vaa-
benfelterne over Porten lynede af Guld, og de to S ta
tuer af Ju liu s Cæsar og Alexander den Store, der mod
tog Gæsten ved Indkørselsporten, var svøbt i gyldne K ap
per. Og i Slotsgaardene lynede Guld fra alle de mange
Vinduesindfatninger i Facaderne og fra Dørenes Orna
mentik. Det glimrede, det imponerede — og det har sik
kert skærpet Carl Gustavs Appetit. For i det kommende
Aar røvedes det pragfulde Springvand med den store
Marmorkumme fra Slottets mellemste Gaard, Neptun-
springvandet, og fra Dansesalen forsvandt de kostbare
Gobeliner (van Manders berømte Tapeter). Disse Gobe
liners Motiver var hentet fra de lykkeligste Episoder un
der Kalmarkrigen og ansaas for at være i den Grad yd
mygende for Svenskerne, at der i selve Fredstraktaten
fra Roskilde er optaget en Bestemmelse om, at disse Ta
peter skal ødelægges. Ved Festen for K arl Gustav var
Gobelin’erne allerede taget ned og erstattet med mørke
Fløj elstapeter.
Der er fortalt mange forskellige Enkeltheder om dette
Samvær mellem Kong Frederik, Dronning Sofie Amalie
og deres Gæst Kong Carl Gustav. At de snakkede »om
Souverainiteten«, som det paastaas, er meget sandsynligt.
42