StormenPaaKøbenhavn

dagen aflagde Kongen af Sverrig Dronningen en Visit,

der dog varede længere end den foregaaende. Vel mod

tog Dronningen Kongen ved Døren, men i Samtalens Løb

trak de sig lidt efter lidt tilbage fra Suiten, indtil de be

fandt sig ganske alene i Salens anden Ende ved Vinduet.

Her talte de ganske alene næsten halvanden Time sam

men, saa ingen kan vide, hvorom Samtalen drejede sig.

Kongen af Danmark kom ogsaa til Stede, men da han

saa sin Gemalinde staa alene sammen med Kongen, ret

som om denne ikke vilde have Samtalen afbrudt, hen

vendte han Ordet snart til denne, snart til hin af de til

stedeværende Honoratiores, og gav sig sluttelig i Sam

tale med Hertug Giinthers Gemalinde. (Hertuginde Au

gusta af Gliicksborg). Og mener man, at i denne Kongen af

Sverrigs lange Diskurs med Dronningen af Danmark blev

den første Grundsten lagt til den saa længe ønskede Suve

rænitet samt Aftale truffet om inden Kongens Bortrejse

at drøfte denne Sag nøjere.

Samme Aften, efter Aftensmaaltidet, og efter at Dron

ningen var blevet ledsaget til sine Værelser og havde ta

get Afsked, og begge Kongerne, ligesom den foregaaende

Aften, under store Ceremonier havde ønsket hinanden

God Nat, indlod Kongen af Sverrig, til alle de Omstaaen-

des højeste Forbavselse, sig i sit Forgemak i en meget

behagelig Krigsdiskurs med de danske Kavallerer, sæ r

lig med Hr. Feltmarskal Eberstein og General-Løjtnant

Schack, hvilken Diskurs næsten varede en Time. Mod

Sædvane forlangte Kongen af Sverrig et Glas Vin, og

drak paa denne ovennævnte Hr. Feltmarskals og alle

tapre Soldaters Sundhed, og da Diskursen derpaa fortsat

tes, og alle de tilstedeværende Kavallerer greb Lejlighe

den til at lade Glassene gaa frisk omkring, se, da kom

mer Kongen af Danmark ganske uventet ind i Salen, og

efter meget faa Ceremonier tager de to Konger hinanden

i Haanden og begiver sig ganske alene ind i Kongen af

Sverrigs Gemak, hvor disse to Potentater — som det men

tes ganske alene — konfererede i Fortrolighed, saa det

ikke kan vides, hvad der kom paa Bane, dog troede man