58 / 331
Lynkrig mod Danmark
Carl X Gustav kom igen; det havde man ikke ventet.
Folk var godtroende — dengang. Danmark havde jo lige
faaet en Fredstraktat med Sverige, der var saa god som
nogen Ikke-Angrebspagt. I denne berømte Roskildefred,
som sluttedes i Høje Taastrup den 18. Februar 1658 og
ratificeredes 8 Dage senere i Roskilde, staar i den første
Paragraf, at Rigerne nu slutter »en stadig, evigvarende og
uigenkaldelig Fred . . . og dermed og i Stedet igen oprettes,
indstiftes og erholdes stadigt Venskab, godt Tillidsforhold,
Enighed og trofast Naboskab, saa at hver af Parterne den
andens Gavn og Bedste med Ord og Gerninger som sit eget
befordrer og forsvarer.«
Og nu hørte man til sin Overraskelse, at han — Fjenden
— Søndag den 8. August ved Daggry var gaaet i Land i
Korsør. Han havde uden at møde Modstand landsat godt 4
Tusinde Mand Fodfolk og 1200 Ryttere. Medførende 18
Feltkanoner rykkede denne Styrke frem ad Vejen mod
København. Naar Kongen af Sverige slet ingen Modstand
mødte paa sin Vej, skyldtes det, at han sagde, at han kom
efter Aftale med Kongen af Danmark. Det var aftalt, at
der ikke skulde ydes Modstand. Han kom nemlig for at
hjælpe den danske Konge imod de danske Adelsmænd.
Det med Adelen kunde lyde ganske troværdigt, for
Frederik den Tredie levede i stadig K rig med Adelen,
specielt med de Adelsmænd, der sad i Rigsraadet, og som
havde ranet al Magt til sig ved Christian den Fjerdes Død.
Og Svenskekongen havde lige saa stort Besvær med sine
Adelsmænd hjemme. I den Henseende havde de to Konger
50