Previous Page  61 / 331 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 61 / 331 Next Page
Page Background

ste i Forhandlingerne, som paa dansk Side blev ført af

Joachim Gersdorf til Tundbyholm, Danmarks sidste Rigs­

hofmester (i hvilket Embede han var Korfitz Ulfeldts

Efterfølger) og Rigsraad Kresten Skeel til Fussinge og

Vallø. Medens de to danske Forhandlere stadig blev min­

det af deres Konge om, at de indgaaede Forpligtelser

skulde opfyldes saa hurtigt og samvittighedsfuldt som

muligt, var de Instrukser, som Carl Gustav lod tilgaa

Coyet svingende fra det ene yderligtgaaende Standpunkt

til det andet.

Der kan ingen Tvivl herske om Kong Frederik den

Tredies gode Vilje — heller ikke om det danske Rigsraads.

Den ene Provins efter den anden blev afstaaet til aftalt

Tid og Befolkningen formanet til at lyde de svenske Befa-

lingsmænd. Tropper, der i dyre Domme var hvervet i Hol­

land, blev afbestilt, og Resterne af Besætningen i Køben­

havn blev — sammen med de Soldater, der vendte hjem

fra Garnisonerne i Skaane og Blekinge — lagt ud i spredt

Kantonnement paa Sjæ lland efterhaanden som Svenskerne

gjorde Plads for dem i Kvartererne. En Del blev sendt til

Vendsyssel og Mors for endelig ikke at virke udfordrende

paa Svenskerne og forsinke deres Rømning af Sjæ lland

og de sydlige Øer (Fyn og Jylland skulde rømmes senest

1. Maj). Selv Afleveringen af de 2 Tusinde fuldt udrustede

Ryttere blev der fra Kong Frederiks Side gjort alt muligt

for at gennemføre. Kongen lod sin Søn, Grev Ulrik Frede­

rik Gyldenløve, føre Styrken til Sverige og anmode om

selv at blive taget i Kong Carl Gustavs Tjeneste til Uddan­

nelse. Naar der alligevel kunde gøres et stort Nummer ud

af, at der blev afleveret for faa Ryttere, laa det i, at Dan­

mark saa at sige ikke havde det Antal, og under de givne

Forhold lod det sig ret naturligt ikke gøre at skaffe uddan­

nede Ryttere, og endelig deserterede saa mange, der kunde

finde Mulighed for det. Ogsaa en saare naturlig og for­

udseelig Reaktion — selvom Svenskekongens betroede

Mand, Grev Schlippenbach, som bekendt havde udtalt, at

det jo kunde være Danskerne ligegyldigt, om deres Konge

hed Frederik eller Carl. Der blev afleveret — ifølge svensk

53