Previous Page  60 / 331 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 60 / 331 Next Page
Page Background

Staters Vrede (navnlig Hollands), men Hovedargumentet

er, at han mente at maatte nøjes med de opnaaede Land-

afstaaelser: Skaane, Halland, Blekinge, Bohuslen, Agger­

hus og Trondheim S tift samt Bornholm — og endelig, ved

et veritabelt Overgreb under Forhandlingerne, Øen Hveen,

i hvert Fald indtil der var gaaet saa lang Tid, at disse

Landsdele var blevet nogenlunde forsvenskede. Ellers

maatte man befrygte, at Udviklingen vilde gaa den gale

Vej, og Danmark vilde blive Hovedriget i den nye, nor­

diske S ta t — med København som Nordens Hovedstad.

Dette maatte for alt i Verden ikke ske. Hvis man gav sig

Tid, vilde der nok blive Lejlighed til at udslette Køben­

havn helt som Hovedstad, ja, som By i det hele taget. Der

skulde kun lades et Kastel tilbage til Bevogtning af Øre­

sund paa dette Sted. Malmo skulde da gøres til Hoved­

staden i et stort, forenet Skandinavien. Med de Besiddel­

ser, han allerede havde i sin Magt i Nordtyskland, vilde

han da som Europas mægtigste Konge være i Stand til at

lukke alle Adgange til Østersøen — og derpaa gaa videre

med Anfald paa Tyskland, Polen og Rusland.

Dette Brev viser i hvert Fald, at han den 2. Marts har

haft et nyt, senere, Overfald paa Danmark i sine Tanker.

Efter det tre Dages Gæsteri hos Frederik den Tredie og

Sophie Amalie paa Frederiksborg, vendte han hjem til

Sverige i Triumf; og allerede den 13. Marts sendte han

Sten Bjelke og Peter Ju liu s Coyet (Statssekretæren) til

København for at træffe nærmere Aftale om den Alliance,

der skulde oprettes mellem de to Lande — i Henhold til

Roskildefreden. Hvorfor trak disse Forhandlinger i Lang­

drag — under stadig Fremførelse af nye K rav? Det er det

Spørgsmaal, som siden har været Genstand for Under­

søgelse gennem Aarhundreder. Var det Traktatens for­

skellige Problemer, der var for indviklede til at kunne

løses; eller var Beslutningen om, at de slet ikke skulde

løses allerede forud taget fra svensk Side?

Coyet var jo den Mand, der med Pennen maatte for­

svare Carl Gustavs Gerninger overfor Offentligheden. Han

var den farligste, den mest snu og den absolut koldblodig­

52