StormenPaaKøbenhavn

Opgørelse — 936 Ryttere ved Roskildefredens Underteg

ning; og Danskernes Henvisning til, at de tre afleverede

Regimenter tilsammen talte 2 Tusinde Heste, hensatte

Coyet i Raseri og gav ham Lejlighed til at skrive: »Denna

exception ar helt oduglig och for dom danskom allenast

bruklig till att med papper betala och fullgora sin loven.«

Et fortvivlet Tilbud om 500 Ryttere og 1000 Musketterer i

Stedet for de manglende 1000 Ryttere blev omsider akcep-

teret; men da ogsaa det viste sig umuligt at opfylde, tilbød

man i Stedet for Muskettererne at fremskaffe 500 Drago

ner, »som de nys taget från plogen,« altsaa beredne Bonde

karle, der ikke var uddannet endnu. Tilslut eksploderer

Carl Gustav i følgende skriftlige Udbrud: »Och skall jag

icke movera mig från Fiihnen, forrån allt folket (d. v. s.

Rytterne) ar levererat, de tagat hvar fanen de v ilja!«

I Forhandlingerne om alle Fredstraktatens forskellige

Paragraffer synes der, trods alt, at have hersket Vilje til

at finde en Løsning. Vil man finde en Forklaring paa, at

det alligevel endte med Forskrækkelse, kan denne kun

findes i Carl Gustavs Lyst til at forny sin Chance over for

Danmark — og dennegang knuse det helt. Hans fyrige

Temperament taalte ikke ret lange Passivitetsperioder,

hans Pengeforhold tillod ikke, at den kostbare Armé laa

uvirksom ret lang Tid ad Gangen; den skulde forplejes, og

selv om de danske Græsgange var afgnavet en Gang,

kunde det jo sagtens gøres grundigere. Det var den letteste

Løsning at anfalde Danmark endnu en Gang. Saaledes saa

det i hvert Fald ud — set fra Flensborg og Kiel, hvor han

opholdt sig, siden han den 8. Jun i havde forladt Goteborg

med sin Flaade og var sejlet gennem Lillebælt til Flens

borg. Selv har han siden udtalt, at det var paa denne Rejse,

han første Gang fattede »Planen om Genoptagelse af K ri

gen.« Allerede den 15. Jun i sender han en Skrivelse til

sine Forhandlere i København: »Haster icke med subscrip-

tionen« — og han lægger forklarende til, at det jo kan

være lige saa godt at have sine Vaaben der (i Danmark)

som andetsteds.

I denne Periode er det ikke længere de »små sakerne«,